PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-er-ikke-kun-dannebrogs-vinduerne-der-er-danske-p%C3%A5-fabrikkerne-i-thy-13098

Det er ikke kun Dannebrogs-vinduerne, der er danske på fabrikkerne i Thy

Pressemeddelelse februar 23, 2012 Byggeri

Hvidbjerg Vinduet har bevidst valgt at opretholde produktionen i Danmark og dermed bevare arbejdspladserne i lokalområdet.

Tænk dansk billede2
Hos Hvidbjerg Vinduet kombinerer man den nyeste teknik med gedigen håndværk.

 

 Danmark er førende, når det gælder moderne energirigtige vinduer. Men desværre har det høje danske omkostningsniveau betydet, at mange vinduer i dag helt eller delvis fremstilles i udlandet og kun salgs- og udviklingsarbejdet fortsat foregår i hjemlandet.

Men der er markante undtagelser fra denne tendens, og én af dem er Hvidbjerg Vinduet, hvor man konsekvent er gået den modsatte vej og fastholder hele produktionen i Danmark på de to fabrikker i Thy.

Når det overhovedet har kunnet lade sig gøre, skyldes det en kombination af en bevidst og målrettet strategi og maksimal udnyttelse af den nyeste teknologi, topmoderne produktionsprocesser og solidt håndværk.

Hurtig omstilling

 

”Vi kan se mange fordele i at bevare produktionen i Danmark.  For det første har vi mulighed for at følge produkterne tæt hele vejen fra ordre til levering og dermed sikre, at alle vinduer og døre lever op til vores høje krav om kvalitet.  Desuden kan vi hurtigt omstille os og efterkomme kundernes ønsker og yde en bedre og mere effektiv service, når vi har vores produktionsapparat her i landet”, siger Hvidbjerg Vinduets adm. direktør Claus Arberg.

Han tilføjer, at det da også tæller, at man undgår tunge transporter op gennem Europa og dermed sparer omkostninger og især at belaste miljøet med CO2-forurening.

”Et andet aspekt er den samfundsmæssige betydning. Især i disse tider er det vigtigt at bevare arbejdsplader i Danmark, og som en social ansvarlig virksomhed, føler vi også en forpligtelse overfor vores medarbejdere i et område, hvor jobbene er begrænsede. Til gengæld får vi loyale og trofaste folk, der er med til at fastholde den erfaring og kompetencer, som er en af Hvidbjerg Vinduets vigtigste ressourcer”, siger han.

Hvidbjerg Vinduet har produktion i Hvidbjerg på Thyholm og i Nors ved Thisted, og beskæftiger p.t. ca. 145 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 160 mio. kr.

Kontakter


Emner


Byggeri


Tænk dansk billede1
Selvom produktion af vinduer i dag foregår på fabrik, så spiller den håndværksmæssige finish stadig en store rolle.
Hent | 0,57 MB | 1576 x 1991 | .jpg

Tænk dansk billede2
Hos Hvidbjerg Vinduet kombinerer man den nyeste teknik med gedigen håndværk.
Hent | 0,53 MB | 1872 x 2808 | .jpg

Zip og hent alle filer