PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-er-ikke-alt-i-byggebranchen-der-er-negativt-5619

Det er ikke alt i byggebranchen, der er negativt...

Pressemeddelelse juli 11, 2008

SR-DESIGN A/S har, trods stagnation i byggebranchen som helhed, en stigning i antallet af større og iøjnefaldende byggerier. En solid markedsføring, samt en langsigtet strategi om at opnå et meget højt kvalitetsniveau i alle faser af byggeprocessen, har vist sig at bære frugt.

Individuelt hus fra SR-DESIGN A/S
Individuelt hus fra SR-DESIGN A/S

Mange familier vælger at afvente markedets bevægelse inden de kaster sig ud i et nyt projekt.

SR-DESIGN har fortsat mange henvendelser, men der er ingen tvivl om, at arbejdet med at opnå en underskrevet kontrakt er blevet mere komplekst. Folk har brug for mere tid til at beslutte sig, og vælger det sikre.

Flere store og små byggefirmaer mærker den voldsomme nedgang i byggeriet og flere må kaste håndklædet i ringen. SR-DESIGN A/S har de sidste mange år gennemgået en konsolidering og skabt sig en sikker platform, som en af de større aktører i et udfordrende marked ved byggeri af én-familiehuse/ parcelhus på ca. 140 - 200 m2. Dette er bl.a. sikret gennem et omfattende efteruddannelses-program, fulgt op af et tilsvarende udbygget kontrolsystem.

Denne sikre platform har skabt en helt ny niche hos SR-DESIGN A/S. Firmaets salgschef Jesper Schultz Jørgensen konstaterer: »SR-DESIGN har skabt sig en "nicheproduktion" i disse meget store og flotte liebhaverbyggerier, hvor hovedparten ligger langt over 200 m2. Mange steder på Sjælland, men specielt i Nordsjælland, er der i øjeblikket særlig stor efterspørgelse og igangværende byggerier. Der er fortsat mange mennesker, som kan og vil opføre en helt særegen og gennemført bolig. Det har de erfaret, at vi kan hjælpe dem med og til den helt rigtige pris.«

Ny byggeforsikring fastholder firmaets position.

Et andet element, som ventes at medvirke til at fastholde firmaets position på markedet er de nye lovpligtige byggeskadeforsikringer. SR-DESIGN´s direktør Steen Richard Andersen har store forventninger til at dette tiltag vil gavne hele den seriøse del af byggesektoren.

Han udtaler: »Vi har et håb om at forsikringspræmien vil kunne "luge ud i døgnfluerne". Forstået som, at man ved at dokumentere, at et firma evner at opføre gode kvalitetshuse, er stillet en lavere præmie i udsigt. Det er for tidligt at udtale sig skråsikkert, idet ingen af forsikringsselskaberne, os bekendt, endnu er helt på plads med en samlet pakke. Man har endnu ikke overblik over dæknings-grad og økonomi, men det ser lovende ud.«

Det har vist sig, at den fastsatte strategi med at vælge høj kvalitet, og gennemførte løsninger er rigtig, i forhold til at satse på mængde og volumen, som mange af firmaets konkurrenter.

Uanset om man går i "store eller små" byggetanker, står firmaet altid klar med råd og vejledning, samt helt uforbindende byggemøder.

For yderligere information, kontakt venligst:

Jesper Schultz Jørgensen

Salgschef

Telf.: 20 90 82 97 eller 55 75 23 23

Kontakter