PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/designet-er-skabt-i-beton-p%C3%A5-ny-dansk-br%C3%A6ndeovn-22888

Designet er skabt i beton på ny dansk brændeovn

Pressemeddelelse september 1, 2016 Lotus Brændeovn

Beto matcher stilen i den moderne bolig og giver mulighed for varme i lang tid

1171 1 EU

Nu kombinerer en ny dansk serie af brændeovne, Beto fra Lotus, et elegant design i beton med muligheden for at lagre varmen i lang tid med Powerstones. I forvejen er beton blevet et populært materiale i boligen med borde, bænke, reoler og andre møbler, formgivet i den enkle, skandinaviske stil.

Beton skaber et nyt formsprog
Modsat traditionelle brændeovne i stål giver beton større frihed til at skabe et nyt og anderledes formsprog. Hvor ovnens store, lige flader er elegant afrundede, så det ellers tunge materiale får en lethed, der passer til boligens øvrige indretning.

Lotus er kendt for solide brændeovne med gods i, udført i kvalitetsmaterialer med lang levetid. Beto bygger videre på disse fordele og kan suppleres med varmelagrende Powerstones, der indbygges over brændkammeret. Dermed afgiver ovnen varme i flere timer efter, at ilden er gået ud.

Gennemprøvet teknologi med renere forbrænding
Beto-ovnene er bygget op omkring det samme brændkammer med Clean Burn teknologi som de kendte pejse-indsatser fra Lotus.

Teknologien giver fuld kontrol over lufttilførslen og en ekstra høj temperatur med en optimal udnyttelse af brændet. Samtidig er hele processen renere, fordi røggasserne også brændes af i ovnen i stedet for at blive udledt.

Udsigten til ovnens flammehav er klar i kraft af det effektive rudeskyl-system, der sidder lige bag lågen og presser varm luft ned ad glasset, så det brændes rent.

Flere modeller - også med fedtsten
Beto, som er Lotus’ første brændeovn støbt i beton, fås også i fedtsten. Fedtsten er i sig selv mere varmelagrende end beton, og da Powerstones er inkluderet i fedtstensmodellen, kan den – ligesom en langt større masseovn – afgive behagelig varme i flere timer efter optænding. Det er også muligt at vælge ovnen i en højere udgave efter ønske. Set til priser fra DKK 20.995,-

Se mere på www.lotusstoves.com

Emner


Lotus Brændeovn