PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/designervarer-p%C3%A5-internettet-er-en-succes-2157

Designervarer på internettet er en succes

Pressemeddelelse januar 18, 2006 IT

Tilbudsjægerne har længe nydt godt af at handle på internettet. Nu er tiden moden til at købe designervarer som man førhen har kørt langt efter. Houseofkids.dk har i tide opdaget denne tendens, og driver nu med stor succes internetbutikken med designertøj til børn mellem 1-10 år.

Houseofkids
ģSelvom jeg troede på min ide, og vidste der var et behov for nemt at kunne shoppe kvalitetstøj til børnene over internettet, er jeg alligevel blevet overrasket over hvor hurtigt kunderne er kommetĢ fortæller Helle Guldmann, som er indehaver af House of kids.

Mange kunder sender emails og roser hjemmesidens funktionalitet og overskuelighed, samt fortæller at de har manglet denne specialbutik, hvor de nemt og hurtigt kan få klædt børnene på i gode kvaliteter uden at skulle ud i butikkerne. På denne måde bruger forældrene mere tid på børnene, og det vil mange forældre hellere end at ræse rundt når de endelig har fri.

Tendensen er klar: I følge Danmarks Statistik har seks ud af ti internetbrugere foretaget indkøb på internettet i løbet af 2005. Der findes på nuværende tidspunkt over 4000 online butikker i danmark. Tallet forventes at stige til 5000 i løbet af 2006 og man spår at e-handelen endelig har gjort sit indtog i stor stil i danmark.

Houseofkids.dk satser på at skille sig ud fra de andre butikker på nettet. Dels ved at designet på hjemmesiden er enkelt og stilrent dels ved at funktionalitet og brugervenlighed er højt prioriteret samt at kunderne føler tryghed og kendskab til hjemmesiden og personen bag. ģDerudover er det vigtigt for mig at jeg forhandler de mærkevarer, som man ikke kan købe på ethvert gadehjørne eller internetbutik og så at vores service og leveringstider er i top vi vil jo gerne se kunderne igenĢ fortæller Helle Guldmann.

I internetbutikken kan du købe børnetøj fra danske mærker som Mini A Ture, Okker Gokker, Krista Lynggaard og MP Strømper. Fra udlandet finder du tøj fra Jean Bourget, Archimade, Alphabet og Catimini og så er der gratis fragt uanset hvor meget man handler for.

Houseofkids.dk er tilmeldt konkurrencen om e-handelsprisen, som  overrækkes til bedste internetside indenfor handel og service. Afgørelsen finder sted ved en prisfest i København den 16. marts 2006.

------------------------

Billedtekst: Helle Guldmann med sine to børn, Cecilie på 8 år og Nicolai på 1 år.

-------------------------

Pressemeddelelsen kan frit bruges og tilrettes efter behov blot der ikke ændres i meningen med teksterne.

Ønskes yderligere oplysninger til evt. artikelbrug eller indhentning af fotomateriale kan du kontakte Helle Guldmann på telefon 87 800 406 eller email: [email protected]
Billeder kan mailes i trykklar udgave og fotograferet af professionelle fotografer.

Vi vil blive meget glade for en lille mail om hvor teksten bliver brugt :ˇ)


Venlig hilsen Helle

Kontakter


Emner


IT