PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/design-og-livstilsvirksomheden-oyoy-living-design-a-s-fra-herning-udvider-ejerkredsen-og-g%C3%B8r-klar-til-v%C3%A6kst-med-ny-direkt%C3%B8r-24717

Design- og livstilsvirksomheden OYOY Living Design A/S fra Herning udvider ejerkredsen og gør klar til vækst med ny direktør

Pressemeddelelse august 3, 2018 Direktør OYOY Living Design A/S Ledelse Herning Design Vækst Livstil

Grundlægger og nuværende ejer Lotte Fynboe indgår et nyt samarbejde med Søren Anker Hansen som pr. 1. august 2018 indtræder som medejer og direktør i OYOY Living Design A/S.

OYOY Lotte Fynboe Søren Anker Hansen
De to ejere – ny direktør Søren Anker og grundlægger og ny kreativ direktør Lotte Fynboe

”Jeg har igennem en periode søgt en ny konstellation for OYOY Living Design A/S. Jeg ønsker selv at kunne fokusere endnu mere på den kreative del og det produktudviklende arbejde i dagligdagen, og derfor er jeg glad for at Søren Anker ser de samme muligheder i virksomheden som jeg gør, siger grundlægger Lotte Fynboe. Jeg byder ham velkommen og ser frem til det fremtidige samarbejde”. 

Søren Anker Hansen vil som direktør få ansvaret for den daglige ledelse – herunder salg, indkøb og den forretningsmæssige udvikling. Lotte Fynboe vil som kreativ direktør varetage det overordnede ansvar for al design- og produktudvikling samt markedsføring. Søren Anker Hansen har erhvervet sig en andel af virksomheden og indtræder i samme ombæring i bestyrelsen. 

Søren Anker Hansen kommer fra en baggrund fra tøjkoncernen BESTSELLER A/S, hvor han igennem de seneste 14 år har arbejdet i flere positioner i wholesale og retail. Senest, og langt de fleste år, har Søren Anker Hansen arbejdet for datterselskabet BESTSELLER Retail Europe A/S, hvor han i ledende roller har beskæftiget sig med butiksdrift, ekspansion og ledelse af bl.a. ONLY og VERO MODA butikker i Europa. Senest har Søren Anker Hansen stået i spidsen for virksomhedens ambitiøse vækstplaner på de centraleuropæiske markeder Tyskland, Østrig, Schweiz og Luxemburg for ONLY STORES. 

”Efter flere års flotte resultater ser jeg store muligheder og et enormt udviklingspotentiale i OYOY Living Design A/S, og jeg glæder mig til at bidrage med mine indspark i virksomheden, udtaler Søren Anker Hansen. Jeg er imponeret over det niveau man har opnået siden grundlæggelsen for knap 7 år siden og de stærke resultater Lotte og de dedikerede og dygtige medarbejdere har kunnet fremvise. Jeg er desuden også stolt over at Lotte ser den rette person i mig, og jeg glæder mig enormt til det samarbejde der venter med Lotte, de ansatte og ikke mindst OYOY Living Design A/S’ kunder, leverandører og samarbejdspartnere”.  

Hvilken udvikling ønsker de to ejere for OYOY Living Design A/S?

Der vil fremadrettet være stor fokus på at opdyrke de eksisterende markeder hovedsageligt i Europa, og finde endnu bedre fodfæste hos de mange loyale kunder der allerede fører OYOY Living Design A/S’ produkter. Igennem et stærkt agent-netværk i flere lande end i dag og en styrket salgsorganisation, skal både OYOY LIVING og OYOY MINI – virksomhedens design-linje til børn og børneværelset – finde vej til langt flere butikkers og online-platformes hylder. Sideløbende er der stor interesse fra nye markeder specielt uden for Europa og her ses der frem til fremtidig samarbejde med stor ydmyghed og enorm spænding. Virksomheden står overfor en digital tilpasning til gavn for kunder og samarbejdspartnere, og specielt en fremtidig B2B-platform for virksomhedens kunder vil få stor prioritet.

Der arbejdes løbende med at styrke produktudvalget ligesom evt. opstart af nye designlinjer kan komme på tale. Her har virksomheden senest oprustet med ansættelse af designer Anne Stensgaard, som bidrager med relevant erfaring indenfor produktudvikling i branchen.   

Lotte Fynboe og Søren Anker Hansen udtaler:

”Vi er meget tilfredse med hvordan fx design-linjen til børn og børneværelset OYOY MINI er blevet modtaget hos kunder og slutforbruger. Det giver blod på tanden til at produktudvikle endnu mere til OYOY MINI og her har vi mange spændende ideer at arbejde videre med. Sideløbende ser vi til stadighed et stort potentiale i OYOY LIVING hvor vi mærker en stor interesse fra mange sider i den skandinavisk forankrede designtradition. Her arbejder vi med flere nye muligheder for at styrke OYOY Living Design’s position til gavn for kunder og slutforbruger.

Om OYOY Living Design:

OYOY Living Design A/S er en design- og livsstilsvirksomhed, der siden opstarten i 2012 har oplevet en markant vækst. Vores produkter sælges i dag til godt 1.000 kunder på 30 markeder gennem design- og livsstilsbutikker og online-platforme, og vores fokus er designprodukter til boligen samt designs til børn og børneværelset. Vi har afsæt i den skandinaviske designtradition, som vi formidler og formgiver med kærlighed til både det klassiske, og nyfortolker fine minder fra vores barndom.

Se mere på oyoy.dk.

______________________

Kontakter


Lotte Fynboe

Grundlægger og kreativ direktør
OYOY Living Design A/S
lotte******** Vis...
+45 5********** Vis...

Emner


Direktør OYOY Living Design A/S Ledelse Herning Design Vækst Livstil