Design fra den sydlige hemisfære i fusion med dansk boligstil
Pressemeddelelse oktober 6, 2006 Hus og HaveDesign fra den sydlige hemisfære rykker ind på de bonede gulve. Cape Town så det, New York, London, Sydney så det og bølgen ruller videre nu til Danmark.
Designede produkter til hjemmet er et must. Samtidig vil vi også gerne vælge noget, der fortæller, at vi har vores helt egen stil og blik for det ekstravagante. At vi er selvstændige, kvalitetsbevidste, innovative, modige og internationale hvis vi er det. Dette kan vi kun eksponere ved at vælge at omgive os med noget, der ikke står i hvert andet hjem. Og det betaler vi også gerne for. Vel at mærke, hvis produkterne lever op til idealerne.
Det er netop, hvad CaRRoL BoYeS Functional Art gør. CaRRoL BoYeS Functional Arts håndforarbejdede produkter er så alsidige og så modige, at du vil kunne finde det udtryk, du netop ønsker at eksponere i dit hjem eller i firmaet. Der er skønhed, humor og stort blikfang i Carrol Boyes designs. Cape Town så det, New York, London, Sydney så detog bølgen ruller videre nu til Danmark.
CaRRoL BoYeS Functional Art introduceredes for alvor på markedet af det danske salgs- og importfirma, Colours of Africa med det formål at promovere og eksponere kvalitetsprodukter indenfor kunst og design fra Sydafrika. Og vi taler ikke om masker, trommer og træfigurer, men om moderne brugskunst og livsstilsprodukter af førende designere.
Sydafrika stormer frem, økonomisk vækst, politisk ro og balance med nyt demokrati og mange nye talenter dukker op. Sydafrikanske topdesignere er ekstremt internationalt orienterede og har samtidig en gammel og meget værdifuld tradition at bygge den moderne kunst på. Dette kan ikke gøres efter andre steder i verden. Carrol Boyes Functional Art er et eklatant eksempel herpå.
Colours of Africas værdigrundlag er at gøre opmærksom på, at den autentiske afrikanske kunst er bedre end kopikunsten, fremstillet i Østen. At de skandinaviske minimalistiske hjem får et kæmpeløft med udsøgte designs fra Sydafrika og omvendt: De sydafrikanske hjem får et løft med skandinavisk møbeldesign. Dertil kommer, at samtlige leverandører skal have en profil og miljøpolitik, der tager hensyn til det interne og eksterne miljø.
Efter en periode med salgsudstilling i Galleri PihlArt, Århus er det gået slag i slag. Med flere udstillinger og testsalg er der opstået udbredt interesse for produkterne i en kundekreds, der er karakteriseret som ovenfor.
Med blandt andet åbning d. 1.september af Kekela i Århus, der fører et flot udvalg af de unikke produkter fra Carrol Boyes Functional Art og forhandlinger med flere udvalgte forretninger i Jylland, forventer importøren, at der snart bliver mulighed for at åbne for flere butikker eller forhandlere i Odense og København.
Indtil da kan produkterne købes hos Colours of Africa, www.coloursfafrica.dk, www.carrolboyes.dk og hos Kekela, Vestergade 6a, Århus.
Kontakter
B. Deibjerg
Carrol Boyes Danmark/Colours of Africa✉ info@************** Vis...
☎ 75212************* Vis...
http://www.carrolboyes.dk
Emner
Hus og Have
Hent | 0,03 MB | .doc
Hent | 0,01 MB | 360 x 356 | .jpg
Hent | 0,02 MB | 360 x 356 | .jpg
Hent | 0,01 MB | 76 x 200 | .jpg
Hent | 0,58 MB | 2518 x 1786 | .jpg
Hent | 0,05 MB | 796 x 557 | .jpg
Hent | 0,03 MB | 535 x 395 | .jpg
Hent | 0,04 MB | 551 x 392 | .jpg
Hent | 0,04 MB | 555 x 395 | .jpg
Hent | 0,03 MB | 542 x 388 | .jpg