Derfor bestiller vi håndværkeren på nettet
Pressemeddelelse marts 23, 2012 ErhvervDanske boligejere finder i stigende grad deres håndværker på nettet. Og det er især blevet populært at sende sin bygge- og renoveringsopgave i udbud, hvilket øger chancerne for et godt byggetilbud. Tendensen er stigende, og hos 3byggetilbud.dk, der formidler danskernes byggeopgaver, oplever man, at flere og flere boligejere sender opgaver ind via nettet.
Mere end 85 procent af danskerne har adgang til internettet. Og for mange af dem bliver det mere og mere almindeligt at finde sin håndværker på nettet, når man skal have udført en bygge- eller renoveringsopgave.
Flere og flere på nettet
3byggetilbud.dk formidler bygge- og håndværkeropgaver for danske boligejere, der for eksempel skal have skiftet vinduer, installeret solceller eller tilføjet en tilbygning til boligen. Og hos byggeportalen oplever man i stigende grad, at danskerne finder håndværkeren på nettet.
”Flere og flere boligejere kontakter os, fordi de vil sende deres renoveringsopgave i udbud via vores onlineportal 3byggetilbud.dk, der uge efter uge vækster i antallet af arbejdsopgaver. Så danskerne har bestemt for øje, at det i dag er mere typisk at sende sin opgave i udbud på nettet frem for at finde håndværkeren i telefonbogen uden garanti for kvaliteten,” siger Michael Müller, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.
Bedre priser på nettet
Det siger sig selv, at det er nemt at finde håndværkeren på nettet, da det blot kræver enkelte klik. Og når man sender sin arbejdsopgave i udbud på nettet, stiger chancerne for et godt tilbud og en perfekt udført opgave.
”Når folk sender deres opgave ind til os, behandler vores serviceafdeling opgaven, hvorefter opgaven bliver sendt i udbud hos tre udvalgte leverandører, der alle kontakter bygherre for at afgive deres tilbud på arbejdsopgaven. Dermed er bygherre sikret, at håndværkerfirmaet er i orden, og samtidig øges mulighederne for et godt tilbud, fordi bygherre frit kan vælge det bedste og billigste tilbud ud af de tre. Endvidere er det nemt på nettet, der har åbent 24 timer i døgnet.”
Samtidig begynder flere og flere at benyttet 3byggetilbud.dk’s mobiltjeneste, hvor man som boligejer kan sende sin opgave ind via sin mobil.
Nemt for bygherre
3byggetilbud.dk får dagligt feedback fra de mange bygherre, og her er billedet, at boligejerne finder det nemt at finde håndværkeren på nettet, fordi man blot indtaster sin opgave, hvorefter man ikke behøver at gøre andet end at vælge det bedste tilbud.
3byggetilbud.dk har eksisteret siden 2000, og formidler i dag mere end 350 byggeopgaver om ugen for danske boligejere.
Emner
Erhverv