PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/der-voksed-op-en-rosenh%C3%A6k-1886

Der voksed’ op en rosenhæk

Pressemeddelelse oktober 31, 2005 Landbrug og Fiskeri

Roser egner sig glimrende til hække – endda i mange forskellige højder

Anss03
Når det nu er nødvendigt at skærme visse bede og afdelinger i haven af med hække, hvorfor så ikke gøre det med den smukkeste hæk overhovedet? Rosenhækken.

Roser egner sig fortrinligt til hække. Fordelen er åbenbar. En rosenhæk tilfører haven både skønhed og duft. Tilmed står roser godt til andre af havens planter, for eksempel krydderurter. Så en blomstrende, lav rosenhæk omkring urtebedet vil uden tvivl fuldende dét hjørne af haven. Det har de engelske haveejere benyttet roserne til i århundreder i deres berømte cottage-haver. En blomstrende urtehave vil tiltrække masser af insekter og sommerfugle til gavn for både mennesker og dyr.

I dag er det faktisk muligt at få roser, der egner sig til hække i alle højder. De findes fra de helt lave, der fornemt afgrænser havens bede, til sorter der vokser sig så høje, at de mageligt skærmer blandt andet mod vind og indtrængende blikke på terrassen.

Endelig er intet vel smukkere i Dannevang, end en flot rosenhæk, op ad vores berømte, hvidmalede stakitter. Sorter velegnede til dette formål kunne være Explosion Border(R) eller Diamond Border(R). Det vil give en forhave man virkelig lægger mærke til.

Hækroser kræver, som andre roser, lidt gødning  sommeren igennem. Og vokser de for kraftfuldt, kan de trimmes med en ganske almindelig hæksaks, nøjagtig på samme måde som enhver anden hæk. Rosenhækken vil takke med en rig blomstring til langt ud på efteråret.

Ønsker man en lidt lavere rosenhæk vil Slots(R) roser være passende. De er kompakte og tætte, med en højde på 60-100 cm. Blomsterne er fyldte og ofte duftende, og en sådan hæk vil stå med et flor af blomster, sommeren igennem. Slots(R) roser findes i mange forskellige farver.

Man kan også vælge roser fra Towne & Country(R) kollektionen. Her findes både lave, mellemhøje og høje sorter. Sorter fra denne kollektion har mere enkle blomster, og findes i et utal af farver. Towne & Country(R) roser er meget hårdføre og nemme at passe.



Billedtekst:
Rosenhække hører ikke kun til i eventyr på slotte med underskønne prinsesser. De er i dag til glæde for enhver haveejer med bare en lille smule kreativ sans.



Slots(R)- og Towne & Country(R)-roserne er udviklet af Poulsen Roser A/S med hovedsæde i Fredensborg, der har 127 års erfaring i udvikling af roser og clematis. Firmaet drives i dag af stifterens oldebarn, Pernille Olesen og hendes mand Mogens N. Olesen. Yderligere oplysninger på www.poulsenroser.dk

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri