PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/der-skal-grines-p%C3%A5-plejehjemmene-1471

Der skal grines på plejehjemmene

Pressemeddelelse juni 21, 2005 IT

- for latter øger de ældres livskvalitet, siger latterkonsulent

Fysioterapeut og latterkonsulent Anette Herle Hansen har gennem tre år været rundt i landet for at udbrede latterens gavnlige og glædelige budskab især til de ældre på plejehjemmene. Hendes erfaringer er så gode, at hun har sat sig som mål at udbrede latteren og dermed livsglæden til alle vore ældre borgere.

Livskvalitet uanset alder
-Vi kan miste mange færdigheder, men så længe vi kan trække vejret, kan vi le og latter er et middel til at øge livskvaliteten for de ældre. Jeg bliver glad helt ind i hjertet, når jeg ser de ældre le og min erfaring er, at selv de mest skeptiske overgiver sig til latteren, udtaler Anette. Hun gør altid meget ud af at fortælle baggrunden f.eks. at det er en læge, der har startet latterbevægelsen samt at videnskabelige undersøgelser viser, at latter øger både vores fysiske og psykiske velvære, også selvom vi ler kunstigt.

Hvad latteren gør - specielt for de ældre
Tilbagemeldinger fra de ældre viser, at de kan mærke, at det øger blodomløbet, humøret bliver bedre - de føler sig lettere, og de får en samhørighed med de andre i gruppen. Desuden forbedres hjerte-lungefunktionen, mobiliteten øges og de har færre muskelspændinger. Også hos mange demente sker en mærkbar forandring
Det er som om jeg når ind til det lille glade barn, som er et sted derinde, fortæller hun.

Plejehjemsleder blev ”omvendt”
En plejehjemsleder i Valby, som selv var meget skeptisk overfor denne kunstige latter, blev overbevist, efter at Anette havde leet med en dement mand i ti minutter.
- For han fik pludselig mimik og du fik ham endda til at række tunge, sagde den overraskede leder.

Sundhedspersonale uddannes til latterinstruktører
Anette Herle Hansen starter allerede her i sensommeren med at uddanne latterinstruktører, som på tre dage får teoretisk og praktisk viden, således at de kan gå tilbage på deres arbejdsplads og udbrede latteren og dermed livsglæden
- Jeg har den fornødne dokumentation for, at jeg kan give de ældre en sjovere og dermed sundere hverdag. Nu skal jeg bare have overbevist endnu flere ansvarlige inden for ældreforsorgen om, at det er sundt at le, slutter Anette.

Billedtekst: Latterkonsulent vil have de ældre til at grine mere.

Yderligere oplysninger om Anette Herle Hansen kan fås på tlf. 46 75 40 65 eller på www.latterderbatter.dk

Kontakter


Emner


IT