PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/der-er-mere-mellem-himmel-og-jord-fem-dage-om-tro-19278

”Der er mere mellem himmel og jord…” Fem dage om tro

Pressemeddelelse november 14, 2014 Tro Folkekirken

Kursus på Tisvilde Højskole fra den 15.-19. december 2014

TH foto

Hvorfor bliver man født til en tilværelse med mange vanskelige og smertefulde oplevelser for at dø og forsvinde på et tidspunkt?

Man kan ofte spørge: "Hvad er meningen med livet? Hvorfor er jeg til?"

Lige siden mennesker begyndte at tænke for årtusinder siden, har vi haft tro. Tro på, at der var noget andet, der havde indflydelse, noget der kunne bestemme vilkårene for livet. Og så har vi bedt og ofret for at få dette "noget" til at gøre, som vi ønskede. Vi opfandt guder, der kunne bestemme vejrlig, høst, menneskeskæbner og helbred, ja alt, som vi ikke troede, vi selv var herre over. Mennesker har altid vidst, at der var noget, som var større end os.

I Danmark lever vi nu i en kristen kultur og har religionsfrihed. Der findes mange andre tros-retninger, man kan tilslutte sig. Med de mange tilflyttere fra andre kulturer er Danmark ved at blive et multietnisk samfund med flere fremtrædende religioner. Mange danskere er atei-ster; de tror ikke på noget af det, religionerne mener. Nogle tror på reinkarnation; at sjælen lever videre, når kroppen dør. Folkekirken mener ikke, dette er sandt. Men visse østlige reli-gioner og filosofier, mener det er sandt, f. eks. Hinduismen og Buddhismen.

På dette kursus vil deltage en præst i den danske folkekirke (Flemming Pless fra Christians kirken på Christianshavn), en muslimsk kvinde, der fortæller om sin tro (Sherin Kahnkan - talskvinde for kritiske muslimer) og en jødisk overrabbiner (Bent Melchior). Men vi har også inviteret en kendt komponist (Fuzzy), som fortæller, hvor han tror, hans inspiration kommer fra. Også en aldringsforsker, dr. med og forfatter (Henning Kirk), som fortæller, hvad en videnskabsmand tror på. Kursuslederen psykoterapeut John Steenberg fortæller om sin opfattelse af reinkarnation, og at man i hypnose kan få adgang til at opleve tidligere liv.
Alle indgår til slut i et panel, som debatterer med hinanden og med kursisterne.

OM TISVILDE HØJSKOLE

Højskolen er verdens ældste seniorhøjskole oprettet af pensionisternes Samvirke i 1967. Kursushotellet har til huse i et fint gammelt badehotel fra 1912 med senere tilbygninger. Højskolen rummer under samme tag en dejlig lys spisesal, en hyggelig dagligstue, bibliotek, to foredragssale med biograf, ny renoverede værelser. Værelser, stuer og sale er indrettet individuelt med gedigne møbler og med verdenskunst på væggene. Udendørsarealet er ud-styret med møblerede solkroge, pergola, terrasser, guldfiskedam, petanquebane og en køn blomsterhave med pavillon.

Højskolen ligger meget tæt på Tisvildeleje station, Tisvilde Hegn og den uspolerede bade-strand i den gamle fisker- og kunster- by.

Kurser og ferietilbud er velbesøgte. Mange kursister kommer igen og igen.

Læs meget mere og se årsprogrammet for 2014 (+ 2015) på www.TisvildeHoejskole.dk


14. november 2014


Med venlig hilsen

JOHN STEENBERG
Psykoterapeut

www.JohnSteenberg.dk
www.SpirituelleRejser.dk

Emner


Tro Folkekirken