PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/der-afholdes-en-st%C3%B8ttedemonstration-for-flere-ressourcer-til-respirationscenter-%C3%B8st-7982

Der afholdes en Støttedemonstration for flere ressourcer til RespirationsCenter Øst

Pressemeddelelse september 28, 2009 Samfund

Danmark er tidligere foregangsland for behandling af personer, som har respirator og bor i eget hjem. Over en årrække er antallet af disse mennesker (respiratorbrugere), som i østdanmark følges og behandles på RCØ, vokset meget betydeligt. Trods mange anmodninger fra personalet på RCØ, har afdelingen ikke fået tildelt ressourcer til at klare de mange nye opgaver.

Mit navn er Judith Krautwald , 34 år bosat i Greve.

Jeg har Muskelsvind og er tilknyttet RespirationsCenter Øst afd. 3072 - en specialiseret lungeafdeling der tager sig af folk med kroniske lungehandicaps på Rigshospitalet.

Afdelingens arbejde gør, at vi der bruger hjemmerespirator kan ha’ et normalt liv - på lige fod med andre og vi ikke dør af luftmangel i en for tidlig alder.

Efter et nattjek på afdelingen for nogle uger siden, hvor det gik op for mig hvilke arbejdsforhold vores personale skal yde deres bedste under - og hvor usikre vi patienter er på at få behandling, hvis vi bliver akut syge på grund af ressourcemangel!

Danmark er tidligere foregangsland for behandling af personer, som har respirator og bor i eget hjem. Over en årrække er antallet af disse mennesker (respiratorbrugere), som i østdanmark følges og behandles på RCØ, vokset meget betydeligt. Trods mange anmodninger fra personalet på RCØ, har afdelingen ikke fået tildelt ressourcer til at klare de mange nye opgaver. 

Vi er en patientgruppe der bliver ladt i stikken i det politiske spil, efter nedskæringer og sammenlægningerne af Regionerne. Det er et alvorligt problem og oftest livstruende, at vi ikke kan indlægges der hvor kompetencen er størst, når det er akut på grund af plads- og faglig personalemangel.

Ventetiden til undersøgelser for både nye og nuværende brugere er blevet meget lang (over 6 mdr.) og da nogle skal starte behandling hurtigt, er der nu flere eksempler på, at folk dør mens de er på venteliste. Og med en nedskæring i RCØ’s personalegruppe på 20 % er situationen på RCØ ret alvorlig. Hvis der ikke sker en ændring meget hurtigt, må vi frygte for afdelingens eksistens og dermed vores liv.

Derfor har jeg nu startet en Facebookgruppe ” Støt op om RespirationsCenter Øst (Sjælland)” i et forsøg på, at skaffe 1000 underskrifter for flere ressourcer til RCØ. Underskrifterne vil blive overrakt til ledelsen på Rigshospitalet og vores Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen. 

Er det rimeligt at stå på venteliste i 6-8 måneder og ikke kunne få luft?

Dato: Onsdag d. 30. september 2009

Tidspunkt: 15:00 til 18:00

Sted: Ved Rigshospitalets hovedindgang

By: København

Med venlig hilsen 

Medstifter af gruppen ”Støt op om RespirationCenter Øst”
Judith Krautwald. 

Presseansvarlig:
Farhang Nezam Sarmadi - +45 23 95 64 64 - [email protected]

Presse links:

Webside  http://www.stoet-rcoe.dk

Underskriftsindsamling på http://stoet_rcoe.skrivunder.dk

Kontakter


Emner


Samfund