PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dennis-knudsen-s%C3%B8ger-10-faces-som-make-up-modeller-7203

Dennis Knudsen søger 10 faces som make-up modeller!

Pressemeddelelse maj 29, 2009 Mode

Danmarks nok hotteste frisør og make-up artist Dennis Knudsen søger faces til sin kommende kosmetik-serie ”INK by Dennis Knudsen”

Danmarks nok hotteste frisør og makeup artist Dennis Knudsen søger faces til sin kommende kosmetikserie "INK by Dennis Knudsen". Til kosmetikserien, som bliver lanceret til efteråret, skal der i markedsføringen bruges 10 ansigter.  Der er ingen krav til pigernes mål, alder eller erfaring foran kameraet, blot de har et smukt og harmonisk ansigt.  "Det smukkeste ansigt kan lige så godt sidde på en 1,60 m høj pige som en professional model", siger Dennis Knudsen.

Dennis udtaler: "Jeg vælger at finde 10 spændende ansigter blandt kvinder i aldersgruppen fra 15-60 år, i troen på at det vil bringe noget nyt og mere troværdigt frem. Det er mit håb, at mine kunder dermed i højere grad kan identificere sig med INK by DennisKnudsens og derfor lettere kan finde inspiration og vejledning i valget af farver og produkter.

Blandt ansøgerne bliver der udvalgt 40 piger, som inviteres til en audition på Hotel D´Angleterre den 29. juni. Her vil dommerpanelet løbende fravælge nogle af piger, således atman ved dagens afslutning har fundet de 10 modeller, som skal bruges.

Dommerpanelet består af Bente Lundquist, Bo Egestroem og Dennis Knudsen. Bente Lundquist er direktør for Scoop Models og har mange års erfaringer med at finde smukke talentfulde modeller. Bente Lundquist er selv tidligere topmodel, så hun kender til denne branche fra flere vinkler. Bo Egestroem er professional modefotograf, og har skudt mange smukke beauty billeder for danske og internationale magasiner. Bo Egestroem har evnen til at spotte de piger, der virkelig brænder igennem linsen. Dennis Knudsen trækker i sit dommervalg på seriøse kræfter og håber med deres hjælp at kunne finde de helt rigtige piger.

Vinderne modtager foruden æren præmier til en værdi af 10.000 kr. og deres billede vil blive brugt til markedsføringsmateriale i Danmark og i udlandet.

Dennis udtaler: "Jeg er forventningsfuld og glæder mig usigeligt meget til at udvælge pigerne og ikke mindst lave de flotte billeder, der skal bruges til at markedsføre min kommende kosmetikserie "INK by Dennis Knudsen"."Jeg føler mig meget privilegeret, i kraft af at jeg i den grad får lov til at beskæftige mig med det, jeg brænder for".

Kontakter


Emner


Mode