PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dennis-j%C3%BCrgensen-fylder-50-%C3%A5r-11599

Dennis Jürgensen fylder 50 år

Pressemeddelelse februar 2, 2011 Børn og Unge

Dennis Jürgensen, en af Danmarks mest alsidige forfattere, der affødt utallige succeser indenfor både bog- og filmmarkedet, fylder 50 år den 3. februar.

Foto dennis1 s h

Selvom gyset som genre er den mest brugte beskrivelse af Dennis Jürgensens forfatterskab, har hans forfatterskab spændt vidt over mange  genrer fra humor (Er du blød, mand?) og parodi (De kom fra Blodsumpen 2) til horror (Relief), splatter (Kadavermarch), Cthulhu (De hængte mænds hus), supernatural (Uhyret i brønden), science-fantasy (Et Grimm’t Eventyr), thriller (Tunnelmanden), science fiction (Maskiner sanser ikke hud), fantasy (Dystopia), overnaturlig børne-krimi (Spøgelseslinien) og sågar en antropomorf historie; menneskeliggørelse af dyr (Ikke en fjer bedre),  når man kortlægger hans nu 30 år lange karriere.

Dennis Jürgensen er født den 3. februar 1961 i København. I skolen fik han altid dårlige karakterer i dansk stil, fordi han ifølge sin lærer misforstod emnet. Til gengæld var han god til synonymer, stavning og at spise glasurbrød fra den lokale bager. Dennis forlod folkeskolen i 1978 uden større lyst til at tage en uddannelse eller arbejde på den traditionelle måde. Han ledte efter et job, hvor han kunne sidde derhjemme og ‘møde ind’, når det passede ham og ikke en arbejdsgiver. Dermed var en forfatter stædigt på vej. De første tre år gik dog op ad bakke. Dennis skrev flere bøger, sendte dem ind til diverse forlag, men fik kun afslag.

I 1981 kontaktede han Forlaget Tellerup, der viste interesse og samme år udkom debutbogen, Kærlighed ved første hik. I 1999 ramte filmatiseringen af denne bog de danske biografer, og filmen er i dag stadig en af de mest sete danske biograffilm gennem tiderne, og har affødt utallige efterfølgere baseret på Dennis' karakterer.

Udover at skrive bøger har Dennis lavet manuskripter til fire spillefilm, Sidste Time, Mørkeleg, Kærlighed ved første hik og Bag det stille ydre. Han har også skrevet flere noveller i diverse genrer og artikler om film.

I 2005 blev Dennis' bog Sagen om det blodige vampyrtrick kåret til årets bedste børnebog med DR's Orla Pris, og igen i 2007 vandt han Orla prisen for bedste ungdomsbog med bogen Den Gyldne By.

Dennis fortsætter sin imponerende karriere med at overraske og behage sit publikum, og arbejder for tiden på en bog, der vil være et massivt genreskift fra hvad vi er vant til fra hans hånd. Det bliver en spændende tid vi går i møde. Tillykke med fødselsdagen til Dennis.

Kontakter


Jesper Wessel Lindberg

PR og multimedieproducer
Forlaget Tellerup
jespe************* Vis...
51924*** Vis...

Emner


Børn og Unge