Dengang danskerne begyndte at finde håndværkeren på nettet
Pressemeddelelse marts 20, 2012 ErhvervByggeportalen 3byggetilbud.dk har efter 12 år på markedet udviklet sig til at være danskernes foretrukne opgaveportal til at formidle bygge- og håndværkeropgaver. Siden firmaets etablering i 2000 er antallet af arbejdsopgaver og leverandører vokset år efter år, og i årets første måneder fortsætter tendensen.
Inden år 2000 slog de danske boligejere op i telefonbogen, når de havde brug for en håndværker. Man bladrede frem og tilbage, ringede til et tilfældigt håndværkerfirma, fik et tilbud og slog til uden at vide, om kvaliteten eller prisen var i orden.
I 2000 kom et alternativ, da en gruppe iværksættere stiftede 3byggetilbud.dk, hvilket skulle vise sig at være det helt rigtige. Nu fik danskerne et alternativ til telefonbogen. I stedet for at ringe til en tilfældig håndværker eller et byggefirma, kunne boligejerne nu i stedet klikke ind på nettet, indtaste deres håndværkeropgave og indsende opgaven til 3byggetilbud.dk. Herfra sendte byggeportalen opgaven videre til tre leverandører, der tog direkte kontakt til kunden for at afgive deres tilbud. Således kunne bygherre, uforpligtende, vælge nøjagtig det tilbud, der passede til ham eller hende.
12 år med medvind trods finanskrise
Danskerne tog så godt imod konceptet, at 3byggetilbud.dk i år kan fejre 12-års jubilæum. Siden firmaets etablering har 3byggetilbud.dk oplevet vækst hvert eneste år.
”Vi kan se, at vi startede op på det helt rigtige tidspunkt, eftersom mange boligejere har taget konceptet til sig og i stigende grad sender deres bygge- og håndværkeropgaver ind til os. Mange danskere har indset, at det både er nemmere og mere prissikkert at indsende sine håndværkeropgaver på nettet. Fra en iværksætter-virksomhed har vi udviklet os til et etableret firma med mere end 1.000 leverandører i hele Danmark samt tusinder af boligejere, der bruger os igen og igen,” siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk Michael Müller.
Massiv markedsføring
3byggetilbud.dk formidler alle former for arbejdsopgaver i hele Danmark. Alt fra en mindre renoveringsopgave til store renoveringsprojekter af etageejendomme. Firmaet beskæftiger i dag 25 fastansatte medarbejdere, og har en salgsafdeling, serviceafdeling, kommunikationsafdeling og direktion.
For at fastholde sin position som Danmarks førende formidler af byggeopgaver har 3byggetilbud.dk konstant fokus på at udvikle og optimere virksomheden. Alt fra en massiv og målrettet markedsføring på nettet til en aktuel tv-kampagne på landsdækkende tv. Og meget tyder på, at tiltagene virker.
Krisen har ikke ramt alle husejere
”Antallet af arbejdsopgaver og leverandører er steget år efter år, men især i de seneste år er det gået stærkt. Derfor har vi netop udvidet vores salgsafdeling og serviceafdeling, der behandler opgaverne. Alene i de første to måneder af 2012 har vi oplevet en vækst i opgaver på mere end 100 procent i forhold til samme periode 2011, der var et rekordår for firmaet. Så noget tyder på, at krisen ikke kradser hos alle husejerne.”
3byggetilbud.dk drives af AB Gruppen A/S, der står bag nogle af landets største boligsider, herunder Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk.
Emner
Erhverv