PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-ultimative-for%C3%A5rsdrink-20019

Den ultimative forårsdrink

Pressemeddelelse marts 23, 2015

Foråret er kommet, og sammen med lyset og de lunere temperaturer dermed masser af anledninger, der kalder på lidt godt til ganen som fx en skøn drink, der er lige til at sippe af under solen, til brunchen eller i løbet af en hyggelig aften sammen med gode venner. Her er et udvalg af forårsdrinks, der hver især passer perfekt til årstiden.

Foråret og de stadig længere dage er en på mange måder livsbekræftende tid. Vi søger udenfor igen, og lysten og anledningerne til at samle familie og venner stiger i takt med temperaturen.

Nogle mødes over en lækker brunch, andre samles til hyggelige frokoster og middage eller måske endda til konfirmation eller bryllupper, der som bekendt kulminerer i forårs- og sommertiden.

Uanset anledning skal der bydes på lidt godt til ganen, så hvad med at overraske gæsterne med noget nyt – fx en lækker boblende cocktail sammen med brunchen, en vidunderlig kaffedrink, der giver indre varme, når man nyder solens første stråler på terrassen, eller velsmagende og spændende drinks, som er ligetil at lave og bare umulige at modstå?

Vi bringer her et udvalg af drinks, der passer perfekt til det spirende forår.

Campari Mimosa – Forfriskende og fyldt med god energi. Den perfekte ledsager til en festlig brunch

2 cl Campari

8 cl kold appelsinjuice (gerne friskpresset)

iskold prosecco eller anden mousserende vin.

Evt. 1 skive frisk appelsin.

Campari og appelsinjuice hældes op i et champagneglas, og der toppes op med iskold prosecco. Pynt eventuelt med en appelsinskive.

Spanish Coffee - Den bløde, behagelige klassiker, der giver indre varme, indtil solen for alvor får fat.

2-4 cl Licor 43

Frisk varm stærk kaffe

Flødeskum

Kanel

Hæld først Licor 43 op i et højt glas og fyld derefter op med kaffe. Top med flødeskum og evt. et drys kanel

Crush 43 – Smuk gylden og læskende på lune dage.

1 del Licor 43

3 dele danskvand

1-2 skiver eller både frisk citron til et glas (og ca. 1 citron til en kande)

Isterninger

Fyld en kande eller glas med masser af is. Tilsæt Licor 43, pres citronskiverne let og kom både saften og skiverne i. Kom danskvand i, vend godt rundt i drinken og server med det samme.

Grenadine Shake – Perfekt som velkomstdrink eller til en varm dag i solen

4 cl Licor 43

4 cl frisk citronjuice (eller Rose’s Lime)

4 cl ananasjuice

Isterninger

Citronskive til pynt

Hæld alle ingredienser i en shaker med is og ryst i cirka 20 sekunder. Hæld drinken over et glas med isterninger, pynt med en citronskive og servér.

Ginger 43 – Superenkel og fantastisk velsmagende

5 cl Licor 43

20 cl ginger ale

Saften af ¼ limefrugt

Isterninger

Limeskive til pynt

Hæld alle ingredienser op i et glas med isterninger. Rør rundt og pynt med en skive lime.

Aperol Spritz – italienernes foretrukne aperitif!

3 dele tør mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) eller hvidvin                                    

2 dele Aperol                                                                                                                                                        

1 del danskvand

Isterninger og appelsinskiver til pynt

Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et lavt drinksglas. Tilsæt først mousserende vin eller hvidvin, dernæst Aperol og til slut danskvand. Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive.

Aperol Spritz kan tilberedes i bowle eller kande, så man kan mixe drinken til mange på én gang. Det ser flot ud og er uhøjtideligt og nemt.

Campari orange – en af de mest kendte klassikere nogensinde. Forfriskende og enkel

1 del Campari

3-4 dele appelsinjuice (gerne friskpresset)

Isterninger

Hæld Campari i et højt glas med is. Fyld op med juice. Pynt med en appelsinskive.

Har man lyst til variation, smager Campari også forførende frisk sammen med blodappelsin- eller grapefrugtjuice. 

Tip: Skal Campari Orange serveres til mange på én gang, kan ingredienserne blandes i en kande (uden isterninger), som stilles i køleskabet. Serveres i glas med isterninger.

Hvad er der i glasset?

 

Legenden fortæller, at romerne, da de kom til Spanien forbød de den lokale gyldne eliksir – Liqueur Mirabilis. De lokale fortsatte dog med at lave den i smug efter opskrifter, der gik i arv fra generation til generation. Licor 43 er skabt ud fra en af disse hemmelige familieopskrifter

Licor 43 er baseret på 43 udvalgte ingredienser og har en mild, blød smag med noter af blandt andet citrusfrugter og vanilje. Den smager skønt i sig selv og sammen med stort set alt, hvad man i øvrigt måtte have i huset, hvad enten der er tale om juice, sodavand, ginger ale, kaffe, te, kakao, mælk, fløde, champagne, vin eller anden spiritus. Og så smager den skønt over en god vanilieis.

Camparier Italiens mest berømte aperitif – en rubinrød, bittersød og forfriskende drik, der blev skabt i Milano i 1860 af den anerkendte master blender Gaspare Campari, der ejede en af byens mest populære caféer. Her solgte han sin Campari Bitter blandet med soda, der hurtigt blev den mest fashionable drink blandt Milanos intellektuelle elite, og man kan hermed praktisk talt sige, at Gaspare Campari skabte den Italienske aperitifkultur.  Campari består af over 60 forskellige naturlige ingredienser, heriblandt en række nøje udvalgte aromatiske planter, urter og frugter. Den dag i dag produceres Campari stadig efter præcis den samme hemmelige opskrift, som Gaspare Campari udviklede for mere end 150 år siden.

Italienske Aperol blev skabt i 1919 i den norditalienske by Padova af brødrene Silvio og Luigi Barbieri. De fik den revolutionerende idé at skabe den mildeste aperitif nogensinde – med et alkoholindhold på kun 11%. Italienske Aperol er formentlig mest kendt for sin dominerende rolle i signaturdrinken, Aperol Spritz, som der alene i Veneto - hjemegn for både Aperol og for Spritz-traditionen - nydes omkring 300.000 glas af om dagen. Med sin elegante og milde smag af søde og bitre appelsiner, urter og rabarber samt den imponerende orange farve har Aperol imidlertid også inspireret mange livsnydere til at udvide repertoiret med nye, spændende drinks og cocktails.