PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-romerske-forbindelse-i-musik-og-marmor-6595

Den romerske forbindelse i musik og marmor

Pressemeddelelse februar 3, 2009 Musik

Ved årets første orgelkoncert på tirsdag i Skt. Markus Kirke i Aalborg er solisten fra Rom - og der suppleres med en ny fotoudstilling af kirkens Thorvaldsen-skulpturer.

Den italienske organist Maurizio Corazza er solist ved orgelkoncerten på tirsdag d. 10. februar kl. 19.30  i Skt. Markus, og han spiller et afvekslende program med værker af Bach, Rossini, Capocci, Reger, Bossi, Dubois og Fleuret - altså et program med tydelig markering af hans italienske baggrund. Maurizio Corazza er født 1961 og har studeret orgel og komposition ved konservatoriet i Rom. Han er i dag organist ved Pietro i St. Montorio i Rom og så underviser han også på byens konservatorium foruden sin solistiske virksomhed, der tæller mange koncerter i de europæiske lande og i USA.

Men det er ikke bare musik, man kan nyde denne aften i Skt. Markus. Den unge ålborgensiske amatørfotograf, Martin Kristensen, udstiller en serie fotos af kirkens Thorvaldsen-skulpturer.

     "Man kunne så fristes til at spørge: hvorfor udstille i den kirke, hvor skulpturerne er opstillet? Men i udstillingen vises skulpturerne fra særlige vinkler med en særlig lyssætning, så fotografens indtryk formidles til publikum" oplyser kirkens organist og koncertarrangør, Michael Austin.

     "Vi synes desuden, det er særligt interessant at have denne udstilling ved koncerten med Corazza fra Rom, for det var netop i Rom, at Thorvaldsen hentede inspiration, og hvor han jo også selv boede i nogle år" fortsætter Michael Austin.

Der er gratis adgang til koncerten, og i pausen serveres en forfriskning, hvor publikum altså også har lejlighed til at bese både fotoserien og de rigtige Thorvaldsen-skulpturer i kirken.

Kontakter


Emner


Musik