PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-klassiske-post-it-er-blevet-mere-milj%C3%B8venlig-4862

Den klassiske Post-it® er blevet mere miljøvenlig

Pressemeddelelse februar 4, 2008 Energi & Miljø

Nu kan 3M’s klassiske og verdensberømte Post-it Notes fås i en særlig miljøvenlig udgave. De nye Post-it Notes er udelukkende fremstillet af genbrugspapir.

Post it Notes Green 654 03

Men derudover er der ingen forskel at spore: Post-it er stadig den praktiske og geniale hverdagsløsning til både hjemmet og kontoret, som hele verden kender og bruger.


"Både hos private virksomheder og offentlige institutioner og arbejdspladser oplever man et øget fokus på miljøspørgsmål, og det prioriteres højt at købe så miljørigtigt ind som muligt. Det mærker vi gennem øgede krav fra vores kunder om dokumentation af vores produkters miljøvenlighed. 3M sætter også hele tiden nye miljømæssige mål for sig selv som virksomhed, som for eksempel at forbedre energieffektiviteten med 20% og at reducere mængden af affald med 20%," fortæller Ulla Bendix, som er Produktchef hos 3M Danmark.


For at begrænse miljøbelastningen er de enkelte Post-it blokke ikke pakket ind i separate folieemballager. De leveres i stedet samlet i en økonomisk genbrugskasse af karton, som er lige til at anvende som holder for blokkene, når kartonet er blevet åbnet. Kartonmaterialet er desuden fremstillet helt uden brug af farvestoffer og blegemiddel, og der anvendes kun én enkelt farve til tryk på emballagen for at lette genbrugsprocessen i den sidste ende.


Papiret er tilmed baseret på papirfibre, som er certificeret efter det tyske miljømærke "Der Blaue Engel". Når et produkt bliver præmieret med "Den Blå Engel", skyldes det at det er et af de mest miljøvenlige inden for sin produktgruppe.


Blokkene leveres i pakker af 16 eller 24 stk. og fås enten i den klassiske gule farve eller som en blanding af fire flotte pastelfarver; lysegrøn, græsgrøn, lyseblå og grå.


De kan købes via din kontorforsyning og fås i flere forskellige mængder og formater.


Vejledende udsalgspris på en karton med 16 blokke af den klassiske gule og kvadratiske Post-it på 76x76 mm er 11,00 kroner (inklusiv moms). De pastelfarvede koster 13,00 kroner.


Yderligere information

Mere information om de miljøvenlige Post-it Notes kan findes på http://www.post-it.dk/.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Ulla Bendix, Produktchef hos 3M a/s, på telefonnummer 43 48 01 00 eller via e-mail på adressen [email protected].


Om 3M

I mere end 100 år har 3M forsynet mennesker over hele verden med produkter og idéer, som løser problemer og gør livet lettere og bedre. Med mere end 55.000 produkter, over 30 kerneteknologier og som førende i de største markeder på verdensplan, fortsætter 3M med at udvikle geniale løsninger, der møder dine varierende behov. Scotch®, Post-it®, ScotchgardTM, ThinsulateTM, Scotch-BriteTM, FiltreteTM, CommandTM og NexcareTM er 3Ms varemærker. Læs mere på http://www.3m.com/

Emner


Energi & Miljø