PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-japanske-arkitekt-hiroshi-sambuichi-og-den-amerikanske-forsker-greg-ward-modtager-the-daylight-award-2018-24557

Den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi og den amerikanske forsker Greg Ward modtager The Daylight Award 2018

Pressemeddelelse maj 16, 2018 Byggeri Design Arkitektur Priser Designawards Sundhed Kunst Navne Dagslys

I dag på UNESCOs internationale lysdag, bliver den poetiske japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi og den banebrydende amerikanske forsker Greg Ward udnævnt som prisvindere af The Daylight Award 2018. De følger dermed i fodsporene af tidligere modtagere som Jørn Utzon, SANAA, Peter Zumthor, Lacaton & Vassal, Marilyne Andersen og Steven Holl. Udover æren modtager prisvinderne hver især € 100.000 til deres banebrydende arbejde og indsats inden for dagslys.

Siden 1980 har The Daylight Award hædret arkitekter og forskere for deres arbejde med dagslys, med særlig vægt på sundhed, velvære og miljø. 

Sambuichi og Ward, der hver især modtager priserne i 2018, demonstrerer begge alsidige evner til at arbejde med dagslys. Men trods deres forskelle, deler de et dybt engagement til dagslys. Inspireret af naturen integrerer Sambuichi de geofysiske karakteristika ved stedet i sin arkitektur; jord, vind, luft, vand og sol. Computerforsker Ward skaber og fanger en fysisk nøjagtig repræsentation af de lysmæssige omgivelser og den menneskelige respons på intensitet, farve, kontrast, blænding og udsyn i sin computersoftware. 

Sambuichis bygninger tjener som konstant inspiration til den arkitektoniske diskurs med sin bemærkelsesværdige enkelhed, og han tillader altid dagslysets tilstedeværelse i dets skiftende liv. Bredden i Wards arbejde har forandret området inden for modellering af dagslys og understøttet tusinder af ingeniører og arkitekters mulighed for at arbejde med dagslys i deres projekter. 

Se videointerview med Sambuichi her. Må bruges ved kreditering af Louisiana Channel

Hiroshi Sambuichi: arkitektur drevet af naturen 

Hiroshi Sambuichi er en mester i at afbalancere forholdet mellem natur og arkitektur. Jorden, vinden, luften, vandet og solens bevægelser er integrerede i hans bygninger, blandt andet i Shizuki Castle House og Naoshima Hall i Japan. Således indgår hans bygninger i harmoni med deres omgivelser. Der er ikke tale om lys som et som objekt i en enkelt form. Det er derimod et arbejde med lys, som åbner vores bevidsthed og oplevelse af lys som tidløs, flydende og rig. 

"For mig er arkitektur bedst, når man betragter formen og de bevægelige elementer på selve stedet, som når vinden, vandet og solen bliver synlige. En grundig betragtning af skiftende vindretninger og intensiteten i dagslys påvirker stedet og gør det muligt for mig at forstå, hvilken slags arkitektur, der virkelig er brug for på det enkelte sted", siger Hiroshi Sambuichi. 

Sambuichi's tilgang til stedet er af en helt særegen art, som indebærer lang tids undersøgelser og refleksioner over naturens kvaliteter og kræfter, som er indlejret i og aktive på stedet. Sambuichi undersøger landskabets sæsonbestemte klima og eksperimenterer med fysiske modeller på stedet i en periode på et til to år i sin stræben efter balance, før han udvikler designet. Arkitekturen opstår således gennem disse overvejelser. Hans værker er forankret i det lokale miljø og er manifestationer af hans begavede brug af naturens bevægelige kræfter.

Den amerikanske arkitekt James Carpenter, tidligere modtager af The Daylight Award og nuværende medlem af The Daylight Award jury, beskriver Sambuichis tilgang: "Hvad der virkelig er særlig unikt ved Hiroshi Sambuichis arbejde er den vægt, han tillægger udforskning af stedet, hvor hans bygninger skal udvikles. Alle arkitekter taler om, at stedet er vigtigt for arbejdet. Men for Sambuichi er forståelsen af stedet meget dybere og finkornet. Det er en forståelse, der resonerer med vindens, regnens, solens og jordens elementer. Det taler til det metafysiske sublime. " 

Flere fotos af Greg Wards og af Sambuichis arbejde her

Greg Ward: skaberen af revolutionerende software 

Greg Ward er skaberen bag det revolutionerende simuleringsprogram Radiance, som har gjort det muligt for tre generationer af forskere at forestille sig dagslysets potentialer. Wards passion for forbedring af softwaren har ført til et stærkt fællesskab af Radiance-brugere, der yderligere bidrager til dagslysforskningen og dagslys i arkitekturen. Ward er kendt som en generøs initiativtager til mange dagslysseminarer og engagerer sig i personlig dialog med unge forskere, ph.d.-studerende samt professionelle. 

"Jeg har altid lagt vægt på udførende, praktiske systemer frem for rent akademiske sysler," siger Ward. 

Ward har undersøgt interaktionen mellem lys og materialer på tværs af en bred vifte af fysiske skalaer, fra unikke byggematerialer med specialiserede optiske egenskaber til den rumlige definition af kompleks bygningsinteriør og facader og videre til vores by- og naturmiljøer. 

Radiance anvendes bredt inden for arkitektur, produktdesign, gartneri, film, sundhedsoptimering og medicinsk forskning. Det er endda også blevet brugt i unikke situationer som hjælp til astronauter, der træner til at kunne arbejde under de hårde belysningsforhold i rummet. "Programmet, der har været i brug nu i over 30 år, fanger alle de subtile interaktioner, som foregår mellem lyset og miljøet - fra hvordan lys overføres gennem glas, hvordan lyset skråner hen over overflader i et rum til hvordan folk faktisk oplever lyset i et indendørs eller udendørs rum. Hvert år hjælper Ward med at sponsorere en Radiance-workshop, og dette fører til flere interessante undersøgelser og udvikling af tilføjelser til Radiance, ligesom det engagerer de mennesker, der bruger det," siger Stephen Selkowitz, medlem af The Daylight Awards jury. 

"Greg Ward har udviklet den motor, som tusindvis af mennesker - forskere og arkitekter - nu bruger til at træffe beslutninger og viderebringe arbejdet med dagslys," forklarer den schweiziske forsker Marilyne Andersen, tidligere prismodtager og nuværende formand i The Daylight Awards jury. 

Fejring af prismodtagerne i Lausanne, Schweiz 

Dagslysprisen er stiftet af de filantropiske fonde, VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og VELUX STIFTUNG. Prismodtagerne bliver fejret den 27. september 2018 ved en særlig ceremoni på Rolex Learning Center i Lausanne, Schweiz. Arrangementet vil samle internationale arkitekter, forskere og forretningsfolk til en fejring af prismodtagernes fremragende bidrag til dagslys i arkitektur og dagslysforskning.

Mere materiale om The Daylight Award, juryen, udtalelser og baggrund her

Læs mere om The Daylight Award og fondene bag på www.thedaylightaward.com

Kontakter


Emner


Byggeri Design Arkitektur Priser Designawards Sundhed Kunst Navne Dagslys