PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-gyldne-n%C3%B8gle-eventyret-starter-1-juni-2012-13512

Den Gyldne Nøgle - Eventyret starter 1. juni 2012

Pressemeddelelse maj 2, 2012 Børn og Unge

Den Gyldne Nøgle er første bind i eventyrserien Nøglens Vogtere af Lene Dybdahl. 374 sider. 249 kr. Forlaget Tellerup. Udkommer 1. juni 2012.

Bogen 3d skygge

Året 1492 i det krigshærgede Spanien
Den arabiske sultan Boabdil er ved at miste sin sidste bastion, paladset Alhambra, til de kristne, og han lader derfor fremstille en magisk nøgle, der skal åbne porten til en parallel verden. 

Men troldmanden Ibn Said forpurrer sultanens dunkle planer. Tilskyndet af en ældgammel profeti trodser han Boabdil og overlader det til Reyes-slægten at vogte Den Gyldne Nøgle. Det bliver begyndelsen til en århundredlang og blodig jagt på nøglens skjulested. 

500 år senere
dukker et gammelt skattekort op i Danmark. Tvillingerne David og Laura er de sidste personer i slægten Reyes, og da deres forældre bliver bortført, må de rejse til Spanien for at finde nøglen. Det bliver et nervepirrende kapløb med tiden, da de jages af en morderisk sekt, som også vil gøre alt for at få fat i den.

Humor og spænding
Det bliver en eventyrlig rejse gennem det varme og eksotiske Spanien og dets dramatiske, arabiske fortid. Det er en læseoplevelse fyldt med humor og spænding. Bogen handler om venskab, mod og loyalitet. I nødens stund må de to søskende rykke sammen og ved fælles kraft byde ondskaben trods. De må træde i karakter da de skal stå deres prøve som Nøglens Vogtere.

Skrev mens tvillingerne sov
Søvnmangel, bleskift, amning og mødregrupper hører til de fleste nybagte mødres barsel. De færreste finder overskud til også at skrive en roman, men for Lene Dybdahl var skriveriet et indre drive og lidt af en virkelighedsflugt. Lene Dybdahl fortæller: "Jeg skrev om formiddagen og om eftermiddagen, når pigerne sov. Hvis de havde spist godt, kunne de godt sove et par timer, og den tid spildte jeg ikke på støvsugning og opvask. Så snart der var ro, satte jeg mig til tastaturet og drømte mig væk til hæsblæsende eventyr under sydligere himmelstrøg."             

Om Lene Dybdahl
Lene Dybdahl f. 1980 er cand.mag. med speciale i Alhambra som rejsemål. Hun arbejder til daglig som lærer. Fritiden bliver brugt på at skrive og på at blogge om hendes store interesser: bøger, Spanien, tvillinger og gadgets. Hun bor i Herning med sin mand og deres tvillinger.

Læs mere om Lene Dybdahl på Youtube: www.lenedybdahl.com

Hent pressemateriale (High-res billeder, trailer etc.)
Klik ind http://pr.tellerup.dk/dgn/ for at downloade højtopløste billeder af bogen, forfatteren og meget mere.

Trailer (husk lyd):
Link til Youtube:http://youtu.be/JgIMhcDsOMk?hd=1&t=1s

Kontakter


Emner


Børn og Unge