PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-mest-popul%C3%A6re-julegaver-i-2008-6247

De mest populære julegaver i 2008

Pressemeddelelse november 25, 2008 IT

10.000 brugere er ved at lave deres ønskeseddel for i år, og der danner sig et klart billede af hvad der denne gang kommer til at ligge under juletræerne i de danske hjem.

Top10onsker grafik

DET MEST POPULÆRE ØNSKE
Det mest populære ønske er i år uden tvivl gavekort og penge. Disse optræder på hver femte ønskeseddel denne jul. "Der er ikke meget tiltro til at familie og venner kan finde den rigtige gave", griner ønskeansvarlig for onskeseddel.dk Tommy Frøkjær, som en umiddelbar reaktion på danskernes førsteprioritet på ønskesedlen.


KLASSISKE ØNSKER FYLDER ØNSKESEDLERNE
De gaveønsker der ligger i kølvandet på førstepladsen er klassikerne: smykker, tøj og parfume - gaver man (næsten) ikke kan gå galt i byen med. "En god parfume kan alle købe, og samtidig er det en god gaveidé, da giveren selv bestemmer prisklassen", er Tommy Frøkjærs kommentar til klassikernes position på ønskesedlerne


ELEKTRONIKKEN FYLDER GODT
Først på henholdsvis femte- og sjettepladsen af ønskesedlen finder vi de eller meget omtalte Apple iPods og fladskærmstv'er. Begge gaver har ofte været at finde under juletræerne de forgangne år, og de, der har kigget forgæves de sidste par år, har øjensynligt stadig en chance for at få deres ønsker opfyldt.

FLERE KLASSIKERE
Syvendepladsen indtages af bøgerne, hvor det er forfattere som Stig Larsson, Hanne Vibeke Holst og J.K Rowling, der dominerer blandt forfatterne.
Ottendepladsen er CD´er og DVD´er, der trods stigende brug af ulovlig kopiering , stadig er at finde blandt danskernes juleønsker. Niendepladsen er brætspil, hvor de klassiske familiespil som Matador og Trivial Pursuit går igen, men også det nye danske brætspil Bezzerwizzer har gjort indtog på ønskesedlerne.

ROSINEN I PØLSEENDEN
En overraskelse på listen er tiendepladsen, hvor det kan diskuteres hvor muligt det er for venner og familie at opfylde netop dette ønske: Hver tyvende bruger har ønsket sig "en kæreste" hvilket må siges at kræve lidt ekstra opsøgningsarbejde for giverne


OM ONSKESEDDEL.DK
Undersøgelsen er lavet på baggrund af brugere af onskeseddel.dk, et dansk website der giver mulighed for at oprette en gratis online ønskeseddel, der kan sendes til familie og venner.

Onskeseddel.dk er et danskejet website der er oprettet af de to HA studerende Bjarke Bekhøj og Tommy Frøkjær. Sitet har dagligt over 1500 besøgende og mere end 10.000 brugere har oprettet en online ønskeseddel.

For yderligere information, kontakt:
Tommy Frøkjær
Østerbro 59, 1. tv
9000 Aalborg
[email protected] (+45) 61 71 18 15

Kontakter


Emner


IT