PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-kr%C3%B8llede-hjerner-skal-ind-i-bestyrelserne-675

De krøllede hjerner skal ind i bestyrelserne

Pressemeddelelse august 3, 2004 Uddannelse

En bestyrelse har brug for en vis grad af uforudsigelighed og kreativ tænkning – for indfald udtænkt af tilpas krøllede hjerner.

Det er den amerikanske managementguru Tom Peters, der har denne utraditionelle tankegang og den har kommunikationsrådgiver Steen Bjerre gjort til sin. Han etablerede tidligere på året virksomheden nodullboard.dk, der er specialiseret i anderledes input til dansk erhvervslivs bestyrelser.

Min uddannelsesmæssige baggrund er hverken handelsmæssig, økonomisk eller juridisk som man ofte ser i bestyrelser i Danmark. I stedet kan jeg bidrage med 20 års erfaring i kommunikationens tjeneste. Det har givet et grundlag, som jeg er overbevist om kan komme fremsynede erhvervsvirksomheder til gode, siger Steen Bjerre, der er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1984 og arbejdede otte år i medie- og kommunikationsbranchen inden han i 1992 etablerede egen virksomhed.

Det er Tom Peters påstand, at en kedelig bestyrelse er lig med en kedelig virksomhed og at dette kun kan afhjælpes ved at gøre bestyrelsen tilstrækkelig usædvanlig i dens sammensætning og derigennem sikre virksomhedens ledelse det, som de krøllede hjerner kan bidrage med. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men han mener, at det er stærkt påkrævet at virksomheder begynder at sammensætte deres bestyrelser på en anderledes mere innovativ måde end man har gjort traditionelt.

Endnu er tankegangen ikke sluppet inden for i specielt mange danske erhvervsvirksomheder, men det lysner ganske afgjort, mener Steen Bjerre, hvis bestyrelseserfaring blandt andet omfatter formandsposten i en selvejende fond (2004-) og en landsdækkende organisation (2000-) samt næstformandsposten i en kommunikationsvirksomhed (1999-) og i en kulturel forening (1998-).

Foruden Steen Bjerres personlige erfaringsgrundlag tilbyder nodullboard.dk at finde andre ligeledes kreativt funderede medlemmer til erhvervsvirksomheders bestyrelser.

Kontakter


Emner


Uddannelse