PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-kompetente-ledere-findes-i-alle-virksomheder-16837

De kompetente ledere findes i alle virksomheder

Pressemeddelelse september 30, 2013 Uddannelse

Stort behov for ledere med indsigt i erhvervspsykologi

Logo til pressemeddelelser

Vi lever i en foranderlig verden – det kan vi alle blive enige om. Forandring og udvikling synes nærmest at være det eneste, vi i dag kan tage for givet. Også arbejdsmarkedet påvirkes af denne tendens, og i slutningen af det tyvende århundrede er der sket et storstilet skift i forhold til arbejde og produktion. Det nye arbejde er karakteriseret ved avanceret teknologi – automatisering, avancerede computere og informationsteknologier, og det får betydning for restruktureringen af arbejdsopgaver, beskæftigelse og organisatorisk praksis i det hele taget.

  

Arbejdsmarkedet har flyttet sig fra udelukkende at fokusere på produktion og omsætning til nu også i højere grad at beskæftige sig med de menneskelige og psykologiske faktorer, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder opretter HR-afdelinger, som bl.a. sætter fokus på, hvorvidt medarbejderne er tilfredse med deres arbejdsbetingelser, hvordan medarbejdernes motivation kan øges, hvordan samarbejde kan forbedres osv. Alt sammen tendenser, der bliver mere og mere uundgåelige i danske virksomheder og organisationer.

Ofte er organisationer struktureret således, at HR-afdelinger fungerer parallelt med de øvrige afdelinger i virksomheden. Det kan være nødvendigt i større virksomheder med mange afdelinger og ansatte, men i små og mellemstore virksomheder er det ikke altid økonomisk eller strukturelt muligt med en sådan opdeling. I sådanne virksomheder løses HR-problemstillinger ofte ved hjælp af f.eks. eksterne konsulenter eller i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler eller lignende.

Men det er rent faktisk muligt for små og mellemstore virksomheder at videreudvikle deres HRM-muligheder uden de helt store omkostninger. Ledere og personaleansvarlige kan med fordel tilegne sig yderligere HR-kompetencer og generel viden inden for erhvervspsykologi og derefter selv implementere det i deres respektive afdelinger eller i virksomheden generelt - uden hjælp fra eksterne konsulenter.

Uanset hvordan en virksomhed vælger at implementere medarbejderorienterede tiltag, er erhvervslivets eksperter enige om, at det er både nødvendigt og vigtigt. Videreuddannelse for ledere og personaleansvarlige inden for erhvervspsykologiske områder er derfor mere aktuelt end nogensinde. Læs med på http://ow.ly/pkP4p

Emner


Uddannelse