PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-digitale-dage-13476

De Digitale Dage:

Pressemeddelelse april 27, 2012 Byggeri

Globalt digitalt samarbejde er vejen frem for dansk byggeri

digital projektering i globalt perspektiv 1
De Digitale Dage fik solid succes med at teste de digitale barrierer og muligheder i et globalt 24-timers perspektiv ved at inddrage et hold vietnamesiske konstruktørstuderende, der med base på University of Architecture i Vietnams hovedstad Ho Chi Minh City arbejdede sammen med konstruktørgruppen i byggeriets digitale eksperimentarium på UCN i Aalborg.

- Den umiddelbare erfaring er, at globalt samarbejde om digital projektering rummer et betydeligt potentiale for dansk byggeri. Ikke alene rummer et globalt samarbejde uanede muligheder for massiv positionering af dansk bygge-know-how og øget dansk byggeeksport ikke mindst til de boomende asiatiske markeder.

Det er tovholder for De Digitale Dage, centerchef René Martin Larsen fra Center for Byggeri & Business på UCN, der i en umiddelbar kommentar tager forskud på evalueringen af årets digitale eksperimentarium, der – med deltagelse af arkitektstuderende fra Vietnams hovedstad Ho Chi Ming City -  i år blandt andet testede det digitale byggeri i et globalt 24-timers perspektiv.

Små barrierer

René Martin Larsen lægger ikke skjul på, at samarbejde på tværs af kloden stiller særlige krav til deltagerne i samarbejdet, men han slår fast, at der er tale om små  barrierer, som umiddelbart kan sammenlignes med de udfordringer danske virksomheder møder, når de arbejder sammen nationalt på digitale platforme.

- Den største udfordring er den løbende kommunikation parterne imellem, og synkronisering af programmel til udveksling af data, men det er en klassisk udfordring, som også gør sig gældende, når danske virksomheder arbejder sammen på tværs af landsdelene.

- Reelt er der kun få forskelle på at samarbejde om digital projektering på tværs af verden og på tværs af Danmark, og det står fast, at byggeriet ude i verden er langt fremme med BIM og Building Information Modelling, ligesom man ude i verden ikke ser de nye digitale redskaber som et problem men som en fremadrettet forretningsmulighed, konstaterer René Martin Larsen og karakteriserer samarbejdet mellem de studerende i Danmark og Vietnam som ligeværdigt.

- Styringen foregik fra Aalborg, men der var en løbende udveksling af ideer og viden i gensidig respekt, og den daglige overlevering af data forløb uden store problemer.

Gigantisk potentiale

Tovholderen fra De Digitale Dage understreger i øvrigt at globalt samarbejde om digital projektering bør baseres på gensidig tillid med videndeling og erfaringsudveksling i fokus, og han rammer en pæl igennem en sammenligning med outsourcing af produktion til fremmede himmelstrøg.

- At flytte en produktion fra et sted til et andet kræver betydelige ressourcer, det er tidkrævende og risikofyldt, ligesom mange oplever, at afstanden mellem en udviklingsafdeling i Danmark og produktionen ude i verden er ganske problemfyldt.

- Til sammenligning genererer ligeværdig udveksling af viden, kreativitet og innovation ny viden og optimerede løsninger, der via internettet kan flyttes og genbruges i nye sammenhænge med enkelte tryk på tastaturet, og der er ikke tvivl om, at der venter et gigantisk potentiale for dansk byggeri, hvis vi på globalt plan forstår at udnytte mulighederne i videnbaserede give-and-take-koncepter.

- Vi kan med en smule ydmyghed og global interesse lære rigtig meget og skabe nye forretningsmuligheder for danske virksomheder, fastslår René Martin Larsen sluttelig, idet han tilføjer, at De Digitale Dage på næste års digitale eksperimentarium – via UCN Teknologi’s globale netværk - satser på at sætte flere kontinenteri spil omkring fælles digital projektering.

Billedtekst:

- Barriererne for samarbejde om global digital projektering viste sig relativt små og årets forsøg med at inddrage studerende fra Vietnam i byggeriets digitale eksperimentarium var en solid succes, der viser, at globalt samarbejde er vejen frem – også for øget dansk eksport af bygge-know-how, konstaterer René Martin Larsen, der på billedet ses sammen med  grundlæggeren af ’evidens baseret design’, Dr. Professor Roger S. Ulrich (til højre), der på De Digitale Dage satte ”Healing Design” i fokus.

Emner


Byggeri


De Digitale Dage 2014
De Digitale Dage og byggeriets digitale eksperimentarium testede sidste år - blandt andet i digitalt samarbejde med vietnamesiske konstruktørstuderende fra University of Architecture i Vietnams hovedstad Ho Chi Minh City - byggeriets digitale barrierer og muligheder i et globalt 24-timers perspektiv. De Digitale Dage 2014 og det digitale eksperimentarium, hvor studerende i et åbent internationalt set-up forestår digital projektering og nyindretning af Kunsten i Aalborg, det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum, løber af stablen i dagene 9. 10. og 11. april 2014.
Hent | 1,97 MB | 1936 x 2592 | .jpg

Vejen frem går over internationalt samarbejde
- Barriererne for samarbejde om global digital projektering viste sig relativt små og årets forsøg med at inddrage studerende fra Vietnam i byggeriets digitale eksperimentarium var en solid succes, der viser, at globalt samarbejde er vejen frem – også for øget dansk eksport af bygge-know-how, konstaterer René Martin Larsen, der på billedet ses sammen med grundlæggeren af ’evidens baseret design’, Dr. Professor Roger S. Ulrich (til højre), der på De Digitale Dage satte internationalt samarbejde om ”Healing Design” i fokus.
Hent | 0,43 MB | 1028 x 1071 | .JPG

René martin larsen, chef for Center for Byggeri & Business på UCN og tovholder for De Digitale Dage
- Barriererne for samarbejde om global digital projektering viste sig relativt små og årets forsøg med at inddrage studerende fra Vietnam i byggeriets digitale eksperimentarium var en solid succes, der viser, at globalt samarbejde er vejen frem – også for øget dansk eksport af bygge-know-how, konstaterer René Martin Larsen med afsæt i erfaringerne fra De Digitale Dage, hvor man testede digital projektering i et globalt perspektiv.
Hent | 0,31 MB | 1067 x 669 | .JPG

digital projektering i globalt perspektiv 1
De Digitale Dage fik solid succes med at teste de digitale barrierer og muligheder i et globalt 24-timers perspektiv ved at inddrage et hold vietnamesiske konstruktørstuderende, der med base på University of Architecture i Vietnams hovedstad Ho Chi Minh City arbejdede sammen med konstruktørgruppen i byggeriets digitale eksperimentarium på UCN i Aalborg.
Hent | 2,44 MB | 1868 x 2542 | .JPG

Zip og hent alle filer