PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-danske-ledere-v%C3%A6lger-en-mini-mba-16895

De danske ledere vælger en Mini MBA

Pressemeddelelse oktober 10, 2013 Uddannelse

Måske kender du dilemmaet? Du vil gerne være en bedre leder og efteruddanne dig, men en langstrakt MBA til flere hundredtusinder kroner er uforeneligt med både job og familie. Virksomheden kan du ikke belaste med dit fravær og en så voldsom udskrivning. Og derhjemme kan du heller ikke trække mere på familiens konto. Du kan med andre ord ikke aflyse skituren for at komme på skolebænken og jagte dine egne lederambitioner.

Superwoman

Hos PROBANA Business School har vi svaret. Vi har 22 års erfaring med lederuddannelser, og vi har skræddersyet en Mini MBA til den, der vil være en bedre leder uden at overtrække kontoen på arbejdet eller derhjemme.

Er en Mini MBA en rigtig MBA?

Hos PROBANA har vi skåret uddannelserne ind til benet, både når det gælder pensum, økonomi og tidsforbrug. Væk er tanken om teori for teoriens skyld. Væk er tanken om, at du skal sidde på skolebænken hver onsdag aften i flere år. I stedet tilbyder PROBANA e-learning, komprimerede tekster og en prispolitik, som ikke belaster virksomhedens økonomi.

Vores Mini MBA er en luksusudgave af en uddannelse for danske ledere, hvor vi har udvalgt de dygtigste af underviserne. Det er også dem der har bestemt pensum, og de har plukket blomsten inden for management og omskrevet det til et sprog, der ikke er for tungt eller teoretisk.

På vores underviserliste står landets dygtigste erhvervsfolk: Professorer, konsulenter, advokater, HR-chefer, erhvervspsykologer, direktører, sprogforskere, statsautoriserede revisorer, kommunikationseksperter m.fl. Underviserne har mange års erhvervserfaring, og det gør vores Mini MBA effektiv, fordi den kan bruges i praksis.

PROBANAs Mini MBAen er præget af moderne fag som psykologi.  Alle vores undervisere er valgt ud fra idealet om, at lederuddannelse i dag ikke bør være, hvad den var for tyve år siden. De fleste ledere i dag har et stort teoretisk fundament, når det gælder økonomi, strategi og management. Derfor efterspørger de ikke alene viden på dette felt, men især også inden for de redskaber, der gavner dem i deres daglige ledelsesarbejde. Psykologi, som hjælper både når det gælder medarbejderledelse, udvikling og forhandling – men også værktøjer inden for kommunikation, konflikthåndtering og personlig udvikling, der giver fokus og styrke i det personlige lederskab, der er forudsætning for al anden ledelse.

Kontakter


Emner


Uddannelse