De afdragsfrie realkreditlån redder mange familier
Pressemeddelelse november 17, 2003 Hus og HaveEjendomsmæglerfirmaet Henrik Mühldorff A/S
har erfaret en positiv sidegevinst ved de nye lån.
Med henblik på at stimulere boligmarkedet indførte regeringen den 1. oktober de afdragsfrie realkreditlån.
Med lån, der skar næsten 50% af boligudgiften væk for den enkelte familie, skulle der nu sættes gang i samfundsøkonomien. Samtidig advarede kritiske røster dog om, at lånene ville være en risikabel investering for især dårligt økonomisk stillede familier.
Efter 45 dage med disse nye afdragsfrie lån konkluderer ejendomsmæglerfirmaet Henrik Mühldorff, som er Københavns største udbyder af klassiske liebhaverlejligheder, at den nye boliglov har virket efter hensigten. Der er virkelig sat gang i samfundsøkonomien. Faktisk så meget at det næsten er umuligt at finde nye boliger i Københavnsområdet. For med ti års afdragsfrie lån har nu selv unge mennesker råd til at investere i deres drømmebolig og det har drænet boligmarkedet.
Nye lån gav omsætningsrekord
-Vi har aldrig tidligere haft et så stort boligsalg. Alene her i oktober måned kunne vi konstatere den største omsætningsrekord i firmaets historie. Og det på trods af stigende boligpriser, udtaler direktør Henrik Mühldorff, som dog samtidig bemærker, at salgskurven nu begynder at udjævne sig. For der er simpelt hen
ikke nok boliger at sælge.
Frygten gjort til skamme
At markedet svinder ind skyldes ikke kun at flere har fået råd til at købe bolig. En væsentlig årsag ifølge Henrik Mühldorff er også, at selv økonomisk svage familier, som måske stod for at skulle sælge deres bolig, nu har råd til at blive boende på grund af de nye afdragsfrie lån! Det er en daglig realitet hos ejendoms-mæglerfirmaet, som for første gang i mange år oplever, at tilgangen af nye boliger er gået næsten helt i stå.
-Og det er jo faktisk en positiv udvikling. For det viser jo, at lånene også har haft en gunstig virkning på de økonomisk dårligt stillede familier. Familier, som måske havde været nødt til at sælge deres bolig hvis ikke de havde kunnet konvertere deres lån til en lang afdragsfri periode. Og det er en sidegevinst, som kritikerne helt har overset, siger Henrik Muhldorff, som understreger, at netop sådanne familier nu har mulighed for at
få eventuel gammel gæld ud af verden inden boligudgiften af åre kommer tilbage på normalt niveau.
Yderligere oplysninger fås hos direktør Henrik Mühldoff
på telefon 33 13 80 02 eller på www.muhldorff.dk
Kontakter
Henrik Mühldoff
Mühldorff Ejendomsfirma✉ henri************** Vis...
☎ 33 13****** Vis...
http://www.muhldorff.dk
Emner
Hus og Have