Danskerne uvidende om blodpropper

Skræmmende få ved, hvordan de undgår blodpropper i hjernen

Danskerne ved ikke, hvad de selv kan gøre for at undgå de farlige og ofte invaliderende blodpropper i hjernen. Det viser en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse har foretaget for Hjerteforeningen og HjerneSagen. Kun en ud af 811 adspurgte ved, hvordan vi passer bedst på vores hjerne.

Hjerteforeningen og HjerneSagen opfordrer med kampagnen "Er det mon en prop i hjernen?" danskerne til at lære symptomerne på en blodprop i hjernen at kende. Hurtig handling inden for tre timer kan nemlig redde ramte danskere fra alvorlige handicap.

Men selvom vi bliver bedre til at genkende og behandle hjerneblodpropper, er det langt bedre helt at forebygge blodpropper i hjernen ved at ændre livsstil.

- Det er skræmmende, at kun en ud af 811, som svarer til 0,1 procent af den danske befolkning, ved, hvordan de skal minimere deres risiko for at blive ramt af en blodprop i hjernen, som ofte fører til et liv med alvorlige handicap, siger Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen.

Rygning, forhøjet blodtryk og diabetes er de tre vigtigste risikofaktorer for at udvikle blodpropper i hjernen.

- Vi opfordrer alle til at beskytte deres hjerne. Det kan ske ved, at man kender sit blodtryk og får det behandlet, hvis det er forhøjet. Rygerne skal desuden kvitte røgen. Det er med til at redde liv og førlighed, siger Lise Beha Erichsen, direktør i HjerneSagen. 

Vidste du, at:

Forhøjet blodtryk, rygning og diabetes er de tre vigtigste årsager til apopleksi, som er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning

• 35 procent af tilfældene skyldes forhøjet blodtryk
• rygning og diabetes er hver skyld i 15 procent af tilfældene

Omkring 950.000 danskere lider af forhøjet blodtryk

• 28 procent, dvs. 266.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet
• 64 procent af dem får behandling for forhøjet blodtryk

Rygning fordobler risikoen for at få apopleksi

• Næsten hver tredje dansker mellem 35 og 84 år ryger dagligt

Fysisk aktive ældre, der får en blodprop i hjernen, får mildere skader og kommer sig bedre end dem, der ikke har motioneret regelmæssigt.

Læs mere på www.hjerteforeningen.dk og www.hjernesagen.dk

Pas på din hjerne med:

Undgå forhøjet blodtryk:

Et normalt blodtryk skal ligge under 140/90. Blodtrykket svinger i løbet af et døgn, og det falder, når du slapper af eller sover. Blodtrykket stiger ved fysisk anstrengelse. Få behandlet et eventuelt forhøjet blodtryk.

Rygestop:

Kvit smøgerne. Rygestop gavner med det samme. 20 minutter efter et rygestop bliver blodtryk og puls normale, og allerede otte timer efter er konditionen forbedret. Hoste og åndenød forsvinder efter fire uger.

Motion:

Motion styrker dig. Forbedret kondition beskytter mod en lang række sygdomme. Desuden hjælper motion dig til fx at sænke blodtrykket og tabe dig.

Frugt og grønt:

6 om dagen - det er målet. Mere frugt og grønt forlænger livet og holder sygdom på afstand. Frugt og grønt indeholder en række stoffer, som har betydning for vores sundhed.

Undgå overvægt, især på maven:

Det fedt, der sidder på maven, er farligt. Fedtet er en af de væsentlige risikofaktorer for at udvikle sygdom i hjerne, kar og hjerte. Et normalt taljemål skal holde sig inden for max. 80 centimeter for kvinders vedkommende og 94 for mænd.

Et normalt kolesteroltal:

Kolesterol er fedtstof, der aflejres langsomt i kroppens blodkar. Det kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper. Ved at spise sundt og dyrke motion kan du sænke dit kolesterolniveau, og aflejringen af fedt i blodkarrene kan standses eller gøres mindre.

Få flere tip til den sunde livsstil på Hjerteforeningen og HjerneSagens hjemmesider.

Ved du, hvordan du passer din hjerne?

Tjek din viden på HjerneSagen og Hjerteforeningens hjemmesider. Her kan du tjekke, om du ved mere om blodprop i hjernen end deltagerne i undersøgelsen. Find testen ved at skrive "test" i søgefeltet.

Læs mere om hjerneblodpropper på www.hjernesagen.dk og www.hjerteforeningen.dk

For mere information, kontakt:

Lotte Bucka, projektleder, Hjerteforeningen, 33 67 00 19

Lise Beha Erichsen, direktør i HjerneSagen, 36 38 85 42

Emner