PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danskerne-skal-hjernevaskes-for-at-f%C3%A5-det-godt-18935
ad

Danskerne skal hjernevaskes for at få det godt

Pressemeddelelse september 29, 2014 Angst Depression Hjernevask Stress Mindfulness Mentaltræning

Op imod en million danskere lider dagligt af stress, depression eller angst. På den måde er snart en tredjedel af den arbejdsdygtige befolkning ramt i større eller mindre grad – nu er det nok.

Med ”Nøglen til din hjerne”, der udkommer på Gyldendal d. 1. Oktober, kommer forfatteren Jørgen Svenstrup med et konkret bud på hvad der skal til, mens vi venter på at de danske virksomheder begynder at tage ansvaret for medarbejderenes trivsel alvorligt. Det er intet mindre end hjernevask der er brug for.

Metoden er Mentaltræning, der har hjulpet elitesportsudøvere til at præstere bedre, men nu er det alle os ”almindelige” mennesker, der både kan anvende mentaltræningen til at få det bedre i livet, og til at præstere bedre. Det sker gennem suggestioner der påvirker underbevidstheden - en potent blanding af mindfulness og selvhypnose, hvor dokumentationen for effekten er betydelig.

Jørgen Svenstrup udtaler: ”Vi kan fint kalde mentaltræning for bevidst hjernevask, for min pointe er, at denne definition skal ses i lyset af, at vi uden at være bevidste om det hjernevasker os selv hver eneste dag igennem hele livet. Når jeg dagligt siger til mig selv, at jeg ikke duer til noget, eller at chefen er dum, eller at jeg er stresset på jobbet, eller at jeg ikke er værd at elske, så er det ren hjernevask. Ofte er vi bare ikke bevidste om, at vi hjernevasker os selv på den mest effektive måde, der eksisterer – nemlig ved at gentage de dårlige tanker igen og igen og igen. Når vi gør det, bliver vores enkeltstående tanker til en vanemæssig tænkning, og det har fysiologiske konsekvenser ud over den øjeblikkelige og langsigtede mentale påvirkning. Det er det der gør os syge, og på den måde kan vi blive raske igen”

”Nøglen til din hjerne” er hjernevask i en positiv betydning, hvor vi har mulighed for at vaske hjernen ren for triste tanker og usunde tankemønstre og i stedet erstatte dem med lige præcis de tanker, der er allerbedst for os. Tanker, der kan påvirke vores underbevidsthed til at slippe stress, depression, angst og meget mere. Det er tanker, der gør os glade og tilfredse med livet; tanker, der styrker vores selvværd, vores evne til at være kritiske, når vi har lyst til at være kritiske, og til at sige fra, når vi har brug for at sige fra.

Om forfatteren
Jørgen Svenstrup er internationalt certificeret coachtræner samt mentaltræner og en efterspurgt foredragsholder. Han har bla. også skrevet “Du bliver hvad du tænker” (2012).

Om bogen
Nøglen til din hjerne - Succes, selvværd, trivsel og glæde med mentaltræning af Jørgen Svenstrup udkommer den 1. oktober 2014 hos Gyldendal Business. Den kan købes i alle boghandlere og koster 300,- på www.GyldendalBusiness.dk.

Yderligere information
Jørgen Svenstrup: 2121 2141 eller [email protected]
Camilla Larsen Schmidt, Gyldendal Business: 3375 5981 eller [email protected]
Udøvere af mentaltræning (Cases) er klar til at fortælle deres historie.

Emner


Angst Depression Hjernevask Stress Mindfulness Mentaltræning
ad