PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danskerne-giver-ikke-f%C3%B8rstehj%C3%A6lp-318

Danskerne giver ikke førstehjælp

Pressemeddelelse november 13, 2003 Helse

=================================

Som tilskuer til et hjertestop er der få minutter mellem liv og død. I Danmark får knap 20 % førstehjælp, hvilket betyder at kun få overlever. Det er helt unødvendigt.

Tusinder af danskere rammes årligt af hjertestop. Det sker for de flestes vedkommende i hjemmet, på arbejde eller i det nære miljø som en sportsplads. Kun hver femte med hjertestop får hjælp. Derfor overlever kun 5 % her i landet. Tallene stammer fra Hjertestopregistret, som for første gang har samlet oplysninger om overlevelse efter hjertestop udenfor sygehuse.

Der var 3.500 hjertestop om året udenfor sygehus. Halvdelen sker mens andre er til stede. Al genoplivning skal ske indenfor få minutter, så derfor er hjertemassage og elektriske stød afgørende for personens chancer. Fra udenlandske studier ved man, at hvis andre både tilkalder hjælp og gør noget stiger chancen for overlevelse. I Danmark får kun 20 % hjælp, mens tallet for andre lande er 27-67 %.

- Det er foruroligende, at danskerne er bange for at hjælpe andre, hvis de får hjertestop. Alt for mange dør uden grund. Jeg synes det bør være obligatorisk at lære førstehjælp i folkeskolen og sikre, at alle med kørekort kan. Hjerteforeningen og andre har kurser i genoplivning, og jeg synes folk skulle tage ansvaret og få det lært, siger direktør Susanne Volqvartz.

I Norge er førstehjælp obligatorisk i skolerne bliver genoplivning forsøgt i halvdelen af alle tilfælde. Overlevelsen er her 19 % mod de 5 % i Danmark.

Det er Dansk Hjertestopregister, som holder nøje øje med alle hjertestop. Ambulancefolk fra hele landet indberetter, om der er gjort forsøg på at genoplive de ramte. Det gælder både traditionel hjertemassage og brug af de stadig mere almindelige automatiske elektriske hjertestartere. Behandling og følger registreres. Størst chance for overlevelse har de, som trods hjertestoppet stadig har flimrende og kaotisk hjerteslag.

Kontakter


Emner


Helse