PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danskerne-er-europas-mest-kyniske-flirtere-8169

Danskerne er Europas mest kyniske flirtere

Pressemeddelelse oktober 19, 2009 Turisme

Danskerne søger ikke kærligheden, når de er på ferie

Hotels.com logo

Når danskerne rejser udenlands lader vi gerne amorinerne få frit spil. Men vi er kyniske ferieflirtere, og vi har ingen intentioner om at holde kontakten med vores flirt, når ferien er slut.

Faktisk er danskerne de værste i Europa til at holde kontakten, når ferien slutter. I modsætning til danskerne betragter rejsende fra Spanien fx ferien som en oplagt mulighed for at finde den store kærlighed, og hver femte spanier er fortsat sammen med deres ferieflirt. Det viser en ny undersøgelse.

Danskerne er kyniske ferieflirtere, mens spanierne søger den eneste ene. Det viser en ny undersøgelse, som hotelbookingportalen Hotels.com har gennemført blandt 2.429 respondenter fra 7 europæiske lande.

Danskerne er kyniske flirtere
Der er nu noget romantisk ved at være på ferie – solen skinner og sød musik opstår. 2 ud af 3 danskere (66 pct.) har prøvet at have en ferieflirt på et tidspunkt. Men én ting er at flirte på ferien. En anden er at holde kontakten, når ferien er slut. Og her er danskerne kolde og kyniske: Hvad der sker på ferien, bliver på ferien.

Når danskerne indleder en ferieflirt forventer næsten hver anden dansker (46 pct.), at flirten kun holder, mens de er på ferie. Dette er hele fem gange så mange, som i Spanien, og dobbelt så mange som i Europa generelt. Kun 9 pct. af danskerne siger, at de altid leder efter kærlighed, og derfor gerne ser, at flirten fortsætter, når ferien slutter.

Samme resultat fremgår af danskernes faktiske erfaringer, hvor næsten 6 ud af 10 danskere (57 pct.) har droppet al kontakt til deres flirt, så snart ferien sluttede. 35 pct. holdt kontakten i noget tid, hvorefter forholdet løb ud i sandet, og kun 8 pct. er stadig kæreste med deres ferieflirt.

Spaniere søger kærligheden
De varmblodige spaniere er den diametrale modsætning til danskerne. Når de kaster sig ud i en ferieflirt er det med håbet om at finde den store kærlighed, og de vil meget gerne holde kontakten efter ferien i et håb om, at flirten kan udvikle sig til et varigt forhold.

Kun 9 pct. af spanierne forventer, at deres ferieflirt kun skal holde, mens de er på ferie, og kun 19 pct. har oplevet, at kontakten blev afbrudt, da ferien sluttede. Spanierne håber i stedet på at møde den eneste ene, når de rejser på ferie, og noget kunne tyde på, at de deres drømme ofte bliver til virkelighed. I hvert fald er hver femte spanier (19 pct.) rent faktisk stadig kæreste med eller gift med en tidligere ferieflirt!

For nærmere information
Kontakt venligst Gry Kaa fra det danske Hotels.com pressekontor på telefon 26 70 50 34 eller på mail: [email protected] eller kontakt Hotels.com PR manager Cordy Griffiths på telefon (+44) 20 7019 2268 eller på mail: [email protected].

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget på internettet i september 2009 via Hotels.com’s nyhedsbrev. 2.429 respondenter har deltaget i undersøgelsen, og respondenterne kommer fra følgende 7 europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig, Italien og Spanien. Resultaterne er ikke repræsentative i forhold til hele befolkningen, selvom de mange deltagere fordeler sig bredt med hensyn til bl.a. bopæl og alder. Hotels.com tager forbehold for, hvordan data fra undersøgelsen anvendes.

Om Hotels.com
Hotels.dk er den danske webside til Hotels.com, og som medlem af Expedia Group, der er tilstedeværende på alle større markeder med engagerede medarbejdere har Hotels.com mulighed for at tilbyde mere end 100.000 kvalitetshoteller verden over. På Hotels.dk finder du billige hoteller med prisgaranti, blandt andet billige hoteller i København, billige hoteller i Berlin, billige hoteller i London, billige hoteller i Paris og billige hoteller i New York. Hotels.com nyder godt af at have et af de største hotelteams i rejsebranchen, som forhandler de bedste priser til sine brugere. Derudover har Hotels.com 1,3 mio. hotelanmeldelser fra kunder.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien ”bedste hotelbookingsite”.
Rejserne kan bestilles online på www.hotels.dk eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på tlf. 80 60 18 24

Kontakter


Emner


Turisme