Danskerne bagud med fremtidssikring af deres børn

Danske forældre er bagud med sikring af deres børns stamceller i forhold til andre lande. Det skyldes blandt andet, at praktiserende læger og jordemødre ofte ikke har en tilstrækkelig opdateret viden om emnet til at indgå i kvalificeret dialog med forældrene.

Stamceller er stadig et nyt begreb i manges ører. Er man gravid, er der imidlertid god grund til at sætte sig ind i emnet. For stamceller opsamlet fra navlesnorsblodet fra ens kommende barn vil muligvis kunne bruges til at helbrede barnet, hvis det senere bliver sygt.

Stamcellerne er de celler i kroppen, hvorfra alle kroppens øvrige celler udvikler sig. I princippet kan stamceller blive til en hvilken som helst af kroppens flere hundrede forskellige kendte celler. Forskerne er i fuld gang med at lære at styre cellernes udvikling, så de kan skabe netop den type celler, som den enkelte patient har brug for.

Den første behandling med stamceller fra navlesnorsblod fandt sted i 1988. Siden er ca. 14.000 mennesker blevet behandlet.

Danmark halter bagefter

Danmark har som et af de få blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, ikke en national strategi på stamcelleområdet. Det betyder, at der kun afsættes få ressourcer til forskning, og at kommende læger kun får begrænset viden om stamceller under uddannelsen. - Og det afspejles i den holdning, som den gravide typisk mødes med, når hun konsulterer sin læge eller jordemoder for at få hjælp til at træffe beslutning om nedfrysning af det ventede barns stamceller i forbindelse med fødslen.

'Af de henvendelser, vi får fra kommende forældre, fremgår det tydeligt, at langt de fleste læger og jordemødre ikke er tilstrækkeligt opdaterede om stamceller til at kunne indgå i en kvalificeret dialog med de kommende forældre', siger Lisbeth Juhl Christensen, administrerende direktør i StemCare, som er den eneste private virksomhed i Danmark, som tilbyder at nedfryse stamceller fra nyfødte børns navlessnor.

'Dermed lades kommende forældre i stikken, og i takt med, at man hører om flere og flere behandlingsresultater og forventninger til igangværende forskningsprojekter, er der et stigende antal forældre, der ærgrer sig over, at de ikke fik tilstrækkelig med information under graviditeten. Det er ikke rimeligt. De kommende forældre bør have et sted, hvor de kan henvende sig og modtage uvildig, opdateret information om emnet. Det har de ikke i dag.'

Den manglende information betyder, at nedfrysning af stamceller fra navlestrengen kun finder sted i forbindelse med 2 % af alle fødsler herhjemme, mens det i flere andre EU-lande ligger omkring 10 %. I Portugal er tallet 16 %. Også mange asiatiske lande er langt fremme, i fx Thailand nedfryses således stamceller i forbindelse med 15 % af alle fødsler. Alt andet lige vil danskere, der fødes i dag dermed være dårligere stillet end fx en thailænder eller en portugiser, hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom senere i livet.

Lovpligtig information om stamceller

Ifølge Lisbeth Juhl Christensen bør det være lovpligtigt at give gravide opdateret information om betydningen af stamceller: 'En sådan lov er for nylig vedtaget af USA's præsident Barack Obama, der samtidig sikrer markant flere penge til stamcelleforskningen. Loven, der indtil nu er indført i omkring halvdelen af staterne i USA, har inspireret mange andre lande til at overveje lignende tiltag, og jeg mener, vi burde gøre det samme herhjemme. Hermed ville vi kunne sikre, at alle gravide blev stillet lige.'

Forskning med stamceller langt fremme

Forskningen på området er intens, og der er allerede eksempler på, hvordan stamceller kan reparere syge organer og væv - såkaldt regenerativ behandling. I efteråret kunne man fx læse om den 30-årige colombianske kvinde, Claudia Castillo, som fik transplanteret et nyt luftrør 'bygget af' egne stamceller.

I december beskrev danske medier historien om Tina Christiansen fra Roskilde, der fik en stamcelle-behandling mod sygdommen ALS i Thailand. Sygdommen havde berøvet Tina Christiansen førligheden, men efter behandlingen oplever hun hver dag nye fremskridt.

I januar blev det offentliggjort, at de britiske sundhedsmyndigheder har givet tilladelse til forsøg med implantation af stamceller i hjernerne hos patienter, der lider af uhelbredelige fysiske lammelser efter et slagtilfælde.

Kun en brøkdel af alle forskningsprojekter og behandlingsresultater kommer frem i offentligheden, men massiv og stigende offentlig bevågenhed fra en lang række toneangivende landes regeringer - heriblandt USA og Storbritannien - taler for, at stamceller kommer til at indgå i behandlingen af en lang række sygdomme i fremtiden.

FAKTABOKS:

Fakta om stamceller:

1. Stamceller er umodne celler, altså en slags universale celler, som endnu ikke har fået en bestemt funktion. De findes i det helt tidlige fosteranlæg (embryonale stamceller), men væv og organer fra nyfødte og voksne indeholder også stamceller, der mere specifikt har som funktion at erstatte nedslidte og ødelagte celler i de enkelte væv og organer.
2. For at kunne bruge stamceller til behandling af en patient skal cellernes vævstype kunne forenes med den patient, som skal behandles. Der findes omkring 60.000 forskellige typer væv. Nogle vævstyper er imidlertid mere hyppige end andre, så forskerne anslår, at der skal ca. 6-8.000 forskellige embryonale stamcellelinjer til for at sikre 80 % af befolkningen en behandlingsmulighed. Bruges voksne stamceller opsamlet fra patienten selv, risikerer cellerne ikke at blive afstødt ved behandling. Stamceller fra navlesnoren fra et nyfødt barn er den type voksne stamceller, som er mindst udviklet og nemmest at påvirke.
3. Der er i forskerkredse enighed om, at stamceller har potentialet til at få en central placering i fremtidens behandlingsformer. Stamceller fra navlesnorsblod og knoglemarv anvendes allerede i dag rutinemæssigt til transplantation i forbindelse med behandlingen af mere end 50 sygdomme. Eksempelvis kræft i blodet (leukæmi) og sygdomme i immunsystemet, ligesom arvelige blodsygdomme som f.eks. seglcelleanæmi og thallasæmi behandles med navlesnorsstamceller. Herudover indgår stamceller på forsøgsstadie i behandlingen af andre 60 sygdomme.
4. Læs mere om stamceller på www.stamcellenyt.dk eller på www.stemcare.dk

Emner