PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danske-skil%C3%B8bere-fester-i-kolding-1246

Danske skiløbere fester i Kolding

Pressemeddelelse april 13, 2005 Livsstil

Højmark Rejser venter hundredvis af skiløbere til stor afslutningsfest

Blandt skiløbere er det en fast tradition at afslutte dagens skiløb med en øl, vand eller en af de lokale drikke som fx pæresnaps. Denne festlige aktivitet kender enhver skiløber som afterskiing, og den foregår i stor stil på skisportssteder over hele Europa.

Nu er traditionen for afterskiing også kommet til Danmark.

Som afslutning på skisæsonen vil hundredvis af skiløbere fra hele Danmark indtage en stor hal i Kolding den 29. april. Indbyderne er Højmark Rejser Danmarks største, alpine skirejsebureau og deltagerne er nogle af skirejsebureauets egne gæster. Festlige Tørfisk kommer for at fyre op under festen, og endnu et liveband vil sammen med en dj sørge for musikalsk underholdning til klokken sent.

Højmark Rejser er specialister i skirejser til Østrig, og den store afterskiingfest i Kolding vil byde på masser af østrigsk stemning, når den ægte tyroler-atmosfære fra vinterens skirejser skal genopleves. Samtidig bliver der rig mulighed for at møde venner og udveksle minder og sjove historier fra vinterens skiløb.

- Den bedste afterskiing foregår naturligvis i Østrig. Men det her er det næstbedste, og vi glæder os til at feste sammen med skiløbere fra hele Danmark, siger Bjarke Hansen, direktør for Højmark Rejser.

Se mere på www.hojmark.dk

For yderligere informationer:

Boy Boysen
Mobil 23424691

Kontakter


Emner


Livsstil