PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danske-singler-chatter-k%C3%A6rligheden-ihjel-24298

Danske singler chatter kærligheden ihjel

Pressemeddelelse januar 29, 2018 Dansk Dating sider Dating Kærlighed Danskapp Investering Single Nyhed Trymeet Dating service Iværksætter App Datingside Første date

Er det i 2018, du skal møde dit livs kærlighed? Så kan den nye dating-app TryMeet måske hjælpe dig. I modsætning til andre dating-apps er det personlige møde – selve daten – første step med TryMeet.

1

De danske idémænd bag den nye dating-app vil gerne have folk til at mødes ude i den virkelige verden frem for at gemme sig bag skærmene i endeløse chats, der ikke munder ud i noget. 

"Mødet er ofte dealbreakeren, der afgør, om kærligheden vil spire, eller om det bare var det," forklarer Daniel Lapp, der sammen med tre partnere står bag dating-appen TryMeet, som nu bliver tilgængelig i App Store og Google Play. "Derfor kan singlerne jo lige så godt mødes først som sidst – og samtidig dele en oplevelse i stedet for at sidde i hver sin sofa og chatte i timevis. Gem snakken til daten," foreslår han. 

Med TryMeet kan du finde en interessant profil og invitere vedkommende på en date, som du også kan planlægge med appen, der præsenterer et bredt udvalg af oplevelsestilbud – bl.a. caféer, restauranter, aktivitetssteder. Først når invitationen til en date er accepteret og betalt, kan I begynde at chatte sammen.

Giv spontaniteten en chance

Udvalget af datingapps og -hjemmesider er stort, og mulighederne for at finde kærligheden har aldrig været flere. Problemet er – ifølge Daniel Lapp, som også selv er single – at man ofte ender med at danse så længe om den varme grød, at den bliver kold.

"Idéen til appen opstod ud fra vores ønske om at komme hurtigere til sagen – nemlig det første møde," fortæller han. Han mener, at singler ikke skal være bange for det spontane, som TryMeet lægger op til og henviser bl.a. til tv-koncepter som Gift ved første blik og Billet til kærlighed på DR, hvor mennesker, som slet ikke kender hinanden, bliver matchet op og først da skal lære hinanden at kende. 

"I nogle tilfælde går det rigtig godt – og kærligheden blomstrer. I andre tilfælde ikke, men så har de fået en god oplevelse," siger han og understreger, at du med TryMeet dog ikke kan arrangere et bryllup som første date. "TryMeet er selvfølgelig ikke lige så ekstremt som i de programmer, men de viser, at det godt kan betale sig at give spontaniteten en chance," afslutter han. 

Om TryMeet

TryMeet er en danskudviklet dating-app, der vil have singler til at mødes og opleve noget sammen. Først finder du et match. Derefter foreslår du en spændende date, som din udkårne kan acceptere, afvise eller tilpasse. Betal for daten – I kan evt. dele regningen – og mød så hinanden. Hvem ved, måske er det din eneste ene? 

Appen er gratis og kan fås til både Android og iPhone. Læs mere på www.trymeet.dk 

Investerings- og udviklingsselskabet CAPNOVA har i første omgang givet TryMeet start-up kapital i form af et mindre lån. med henblik på en senere investering. 

"TryMeet henvender sig til et stort og voksende marked, og de har udviklet et innovativt koncept, som skiller sig ud fra eksisterende dating-apps ved at springe chatten over og i stedet have fokus på det personlige møde i trygge rammer. På kort tid har de fået flere end 100 samarbejdspartnere i hele landet, blandt andet Søgaard Bryghus og Reef’n’Beef,” siger Jens Søndergaard, investment manager hos CAPNOVA.

For yderligere oplysninger kontakt:

Navn: Daniel Lapp, idémand TryMeet

E-mail: [email protected], Telefon: 20 16 58 62

Web: www.trymeet.com

IOS: https://itunes.apple.com/dk/app/trymeet-dating-gjort-simpel/id1289207698

Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.trymeet.app

Kontakter


Emner


Dansk Dating sider Dating Kærlighed Danskapp Investering Single Nyhed Trymeet Dating service Iværksætter App Datingside Første date