PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danske-r%C3%A5dgivere-bliver-klogere-p%C3%A5-bim-og-malm%C3%B8s-udvikling-18766

Danske rådgivere bliver klogere på BIM og Malmøs udvikling

Pressemeddelelse september 11, 2014 Netværkstur BIM BIM Equity Malmø Byens Netværk

Under overskriften ”Malmø vokser – BIM er en del af processen” arrangerer Byens Netværk og BIM Equity d. 16. september netværkstur til Malmø. Deltagerne hører blandt andet Malmøs Stadsarkitekt fortælle om Malmøs nye arkitekturpolitik, kommer på besøg i Media Evolution City og får indsigt i, hvordan LINK arkitektur skaber merværdi med BIM.

LINK Stockholm Sygehus

Tirsdag d. 16. september drager mere end 50 danske byggefolk over Sundet på netværkstur til Malmø arrangeret i et samarbejde mellem Byens Netværk og BIM Equity.

Programmet starter med et besøg på Stadsarkitektkontoret, hvor Stadsarkitekt Ingemar Gråhamn fortæller om Arkitekturstaden, Malmøs nye arkitekturpolitik. Derefter præsenterer JUUL | FROST Arkitekter deres prisvindende Media Evolution City, hvorefter de viser rundt på byggepladsen for Sjöjungfrun, der er et stort boligprojekt, som opføres som en del af World Trade Center.

Dagen afrundes med et tegnestuebesøg hos LINK arkitektur, som med over 300 medarbejdere fordelt på 14 kontorer i Norge, Sverige og Danmark er en af nordens største tegnestuer. LINK arkitektur er en af de største aktører på BIM-området i Norge og Sverige og anvender BIM til at skabe et sammenhængende og frit informationsflow mellem projekterende, brugere, entreprenører og bygherrer gennem alle byggeprocessens faser. LINK arkitektur fortæller, hvordan de anvender BIM som en integreret del af deres workflow med akutmodtagelse og klinik for infektionssygdomme på Malmø Universitetssygehus og Södersjukhuset i Stockholm som cases.

”Hos BIM Equity tror vi på, at BIM er byggebranchens fremtid, og jo bedre samarbejdet i byggeriet fungerer, jo bedre bliver bygningerne. BIM handler om samarbejde og ved at arrangere netværksture som denne, kan vi dele BIM-viden med relevante aktører inden for byggeriet. Både deltagerne og vi får samtidig et langt større indblik i, hvor potentialerne såvel som udfordringerne ligger hos rådgivere, entreprenører, bygherrer og driftsherrer. Sammen kan vi diskutere os frem til et optimalt workflow, der gælder alle byggeriets faser. Resultatet er bedre processer, bedre byggerier og bedre økonomi for alle parter”, fortæller Jonas N. Salih, administrerende direktør hos BIM Equity.

Malmø er Sveriges 3. største by og oplever i disse år en stor vækst. 50% af byens befolkning er under 35 år, hvilket vidner om den massive transformation byen har gennemgået i løbet af de seneste årtier. Mange danske byggevirksomheder har aktiviteter i Malmø, og netværksturen giver deltagerne en unik indsigt i Malmøs igangværende udvikling.

Se det fulde program for studieturen på Byens Netværks hjemmeside: http://www.byens-netvaerk.dk/

BILLEDTEKSTER
LINK Stockholm sygehus: Södersjukhuset Stockholm, LINK arkitektur. Illustration: Brick Visual.
Byens Netværk logo: Byens Netværk logo
BIM Equity logo: BIM Equity logo

Kontakter


Jonas N. Salih

Adm. Direktør
BIM Equity A/S
jns@b********* Vis...
+45 3********** Vis...

Emner


Netværkstur BIM BIM Equity Malmø Byens Netværk