PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-teknologi-skal-spare-svensk-vand-444

Dansk Teknologi skal spare svensk vand!

Pressemeddelelse februar 24, 2004 Natur

Dansk teknologi skal rense svensk og finsk bilvaskevand

Green Water Systems A/S er i kraftig vækst og indgår vigtig strategisk eksportaftale i Sverige  og Finland.

Green Water Systems A/S og  Jart Consulting AB har indgået en strategisk aftale om levering af 60 - 100 BioCar anlæg i løbet af de næste 3 år. BioCar anlæggene skal opstilles ved vaskehaller i Sverige og Finland.

Ifølge en nylig offentliggjort SPI-rapport opfylder de eksisterende anlæg i Sverige ikke de krav, Naturvårdsverket stiller til rensning og genbrug af vandet fra bilvaskehaller.

Green Water Systems A/S har med BioCar deltaget i Miljøprojekt nr. 876.2004  Bilvask reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi foretaget af DHI Institut for Vand og Miljø og Instituttet for Produktudvikling, DTU. Testen viser bl.a. at spildevandsmængden kan reduceres med omkring 90%, afledning af tungmetaller, DEHP  og olie reduceres med faktor 10 til 1.000 i forhold til spildevand fra traditionelle vaskehaller. BioCar opfylder alle krav til det nordiske miljømærke, Svanen.    


Green Water Systems A/S er en innovativ virksomhed, som udvikler systemer til rensning og genbrug af spildevand ved kilden. Hele ideen bag virksomheden er, at anvende de i naturen naturligt forekommende processer, herunder gøre brug af jordbakterier til nedbrydning af forureningen, herunder også tungmetaller, og naturligt forekommende mineraler til filtrering af spildevandet før det genbruges.  

Alene i Danmark bruger vi ca. 1.700.000 m3  vand i bilvaskehaller, svarende til ca. 15.000 familiers årlige vandforbrug. Med et BioCar anlæg genbruges omkring 90% af vandet, og i restvandet er indholdet af miljøskadelige stoffer reduceret til under Svanemærkets krav.

Foruden anlæg til bilvaskehaller, er Green Water Systems A/S ved at færdiggøre et pilotprojekt til vaskerisektoren.

Green Water Systems A/S
Vester Voldgade 83, 3th.
1552     København V
www.greenwatersystems.com
Tlf. 70203373

Direktør                              Salgschef
Lars Perch Nielsen                    Henrik Tesch
Mobil 25679701                        Mobil 25301353
[email protected]                            [email protected]

Kontakter


Emner


Natur