PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-software-styrer-den-ordrebaserede-produktion-i-offshoreindustrien-9259

Dansk software styrer den ordrebaserede produktion i offshoreindustrien

Pressemeddelelse marts 15, 2010 IT

Kongsberg Maritime køber integrationsløsning af Hans Tørsleff management systems, som bygger på Microsoft BizTalk teknologi

Hans Tørsleff
CEO, CivilingeniørHans Tørsleff management systemsGammel Kongevej 1611850 Frederiksberg CMobil +45 2276 6238Telefon +45 7020 0816E-mail [email protected] Hjemmeside http://torsleff.dk

Software fra Hans Tørsleff management systems kommer nu også til at styre produktionen hos Kongsberg Maritime. Kongsberg Maritime er ejet af Kongsberg Gruppen, og Kongsberg Maritime alene har over 3.000 ansatte og mere end 60 afdelingskontorer i over 16 lande. Kongsberg Maritime har en omsætning, der overstiger 6 milliarder, og er et af Norges største virksomheder inden for offshore.

Hans Tørsleff management systems har tidligere leveret tilsvarende løsninger i Norge til MacGREGOR Hydramarine i Kristiansand og til deres fabrikker i Singapore, Kina og Indonesien. Videre er Hans Tørsleff management systems i gang med at levere en lignende løsning til TTS Marine i Bergen, Norge. TTS Marine er også en af storleverandørerne til den norske offshore industri.

Hans Tørsleff management systems skal sammen med Logica udbygge økonomisystemet Dynamics AX hos Kongsberg Maritime med et professionelt projektstyringsværktøj. Løsningen styrer afleveringsterminer og ressourcer for mange hundrede projekter og opsamler de faktiske timer, så projektledere og ledelsen hele tiden har overblik over fremdriften for det enkelte projekt og for hele projektporteføljen.

Løsningen bliver denne gang baseret på Microsoft BizTalk Server 2009, som er en integrationsplatform, der gør det muligt at integrere både data- og forretningsprocesser for en lang række applikationer.

”Dette er et udmærket eksempel på, hvordan BizTalk løser komplekse udfordringer med integration mellem mange systemer, og dermed bygger en platform for bedre kontrol, indsigt og kvalitet i projektgennemføring”, siger Produktchef for BizTalk Rune Haddal, Microsoft Norge AS.

Løsningen er enestående, og er et eksempel på, hvordan man udnytter web-service teknologi til at binde forskellige programmer sammen således, at man kan udnytte det bedste værktøj til den enkelte opgave. Hans Tørsleff management systems startede udviklingen af løsningen for 6 år siden, og har derudover bl.a. været med til at styre opgraderingen af danske, portugisiske og amerikanske F16 jagerfly; de såkaldte MLU-projekter.

Hans Tørsleff management systems har i dag kontorer i Norge, Kristiansand; Sverige, Stockholm og Danmark Frederiksberg og oplever en stor international interesse for løsningen. Hans Tørsleff management systems betragter salget til Kongsberg, som en milepæl i firmaets 23-årige historie, og virksomheden har et stort potentiale for at få solgt løsningen på verdensplan.

Tirsdag den 27. april bliver der afholdt et seminar hos Microsoft i Stockholm, hvor løsningen bliver vist og gennemgået. Hvis du er interesseret i at deltage, så send en mail til [email protected]

Emner


IT


Hans Tørsleff
CEO, CivilingeniørHans Tørsleff management systemsGammel Kongevej 1611850 Frederiksberg CMobil +45 2276 6238Telefon +45 7020 0816E-mail [email protected] Hjemmeside http://torsleff.dk
Hent | 0 MB | 127 x 96 | .jpg

Zip og hent alle filer