PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-smykkevirksomhed-siger-tak-og-opfordrer-til-at-vi-alle-g%C3%B8r-det-26316

Dansk smykkevirksomhed siger tak – og opfordrer til, at vi alle gør det

Pressemeddelelse juni 25, 2020 Corona Velgørenhed Smykker Detail Nordahl andersen

Smykkehuset Nordahl Andersen er stødt på en række uselviske tiltag under Coronakrisen. Derfor tog de initiativ til et takkearmbånd, som samtidig støtter kampen mod Corona i mere udsatte områder.

Presse DK 2 herremodel

Da Corona-krisen blev en realitet i Danmark i marts måned, stod smykkehuset Nordahl Andersen, som så mange andre, fra den ene dag til den anden med en næsten tom ordrebog. Der blev skruet ned for blusset på de fleste knapper, og der var pludselig tid til at tænke nye tanker og selvfølgelig til at følge med i, hvordan sundhedssituationen udviklede sig – både i Danmark og andre steder.

På trods af bekymringer af forretningsmæssig karakter handlede de største bekymringer dog om mennesker; menneskeliv og kvaliteten af dem. ”Hos Nordahl Andersen følte vi straks stor respekt for de mange mennesker, som meldte sig i kampen for at gøre livet lettere for andre – om det så var i kraft af deres profession, eller det var en slags mere eller mindre impulsiv trang til at være der for andre - også dem, vi ikke kender”, udtaler indehaver Michael Nordahl Andersen. ”Det er den reelle baggrund for de første tanker om et takkearmbånd. Nu ønsker vi blot, at armbåndene vil havne på håndleddene af de mange helte, som COVID-19 og alle dens følgevirkninger fik til at træde i karakter. Lad os huske at sige tak og anerkende, alt det gode, der er blevet gjort.”

I virksomheden har de bidt mærke i de mange historier om alle de uselviske indsatser. Michael Nordahl Andersen udtaler: ”Vi ved, at sygeplejersker, SOSU-assistenter og andre i sundhedsvæsenet har passet deres arbejde - på trods af frygt for smitte. Mange har fuldstændig omstruktureret deres opgaver, taget længere vagter, sprunget fridage over for at passe deres opgaver i sundhedsvæsenet.”

Og han fortsætter: ”Ansatte i politiet, i transportsektoren, i dagligvarehandelen har vi tænkt på. Pædagoger, lærere og mange andre har ydet indsatser, som rækker langt ud over det sædvanlige.  Og helt almindelige mennesker – naboer, besøgsvenner, telefonvenner og folk, der ikke tidligere kendte hinanden – har ganske uselvisk tilbudt deres hjælp der, hvor der var brug for den.”

Takkearmbåndet er samtidig et støttearmbånd, og det giver rigtig meget mening for Nordahl Andersen i en situation, hvor der stadig er store udfordringer med COVID19 på verdensplan. Armbåndet er netop blevet lanceret og er havnet i mere end 100 danske guldsmedebutikker. Salget i Danmark støtter en indsats mod Corona gennem organisationen Caritas Danmark, som har projekter i flere udviklingslande. Arbejdet er helt grundlæggende og består i at sikre adgang til vand og sæbe samt at oplyse befolkningen, blandt andet om nødvendigheden af social afstand.

Medarbejderne hos Nordahl Andersen har fået hele denne takketanke ind under huden, og Nordahl Andersen har stillet en pulje af armbånd til rådighed, som medarbejderne frit kan sende til nogen, de synes, fortjener en tak – i lokalsamfundet eller på landsplan. Mange samtaler om personlige indsatser og opmuntrende og samlende initiativer har fundet sted over frokosten, på lageret og ved printeren. En række personlige hilsner sendes fra virksomheden over de kommende uger. Nordahl Andersen giver også plads på de sociale medier, hvor alle frit kan nominere én, som har gjort stort eller småt til glæder for en anden eller fællesskabet. Guldsmedebutikkerne involverer sig også i initiativet, og sammen med Nordahl Andersen siger de tak i lokalområdet i forskellig målestok. Det strækker sig lige fra tak til enkelte personer til officiel tak til hele afdelinger på plejehjem, som har været udfordret af sygdommen.

’Tak’ er et ord, der er kommet for at blive. Opfordringen fra Nordahl Andersen er at være opmærksomme på heltene og de omsorgsfulde sjæle omkring os og at huske at anerkende deres indsats med en oprigtig tak.

FAKTA:

Armbåndet:Armbåndet er i håndflettet tekstilsnor med et cirkelformet emblem med indgraveringen: ”hverdagens helte - TAK”. Et håndtryk er ligeledes afbildet på emblemet. Lås og emblem er udformet i poleret, rustfrit stål. Fås til kvinder i sort, grøn og rød; til mænd i sort. Armbåndet kan købes i en række guldsmede landet over for 195 kr. eller på charitybynoa.com/da

Støtten:Alle armbånd solgt i Danmark, støtter Caritas Danmark. Donationerne fra Nordahl Andersens takkearmbånd er øremærket arbejdet i Burkina Faso, som allerede er hårdt ramt af konflikter og usikkerhed. Derfor er tusindvis af mennesker på sendt på flugt i deres eget land. Med Corona oven i, kan det for de mest udsatte, på grund af nedlukningen af landet, ende med at blive et valg mellem Corona eller sult. Caritas Danmarks arbejde hjælper befolkningen i Burkina Faso med at stoppe spredningen af Corona-virus gennem oplysning om hygiejne og social afstand, ved uddeling af hygiejnepakker, der blandt andet indeholder sæbe, samt ved at opsætte håndvask-stationer på centrale steder. I humanitære kriser er børn, og i særdeleshed forældreløse børn, ekstremt udsatte. Derfor har Caritas Danmark også fokus på at hjælpe børnene så godt som muligt igennem denne krise.

I andre lande støttes andre organisationer; i Tyskland: Caritas International, i Østrig: SOS Kinderhof, og i England: Cavell Nurses' Trust.

Smykkehuset Nordahl Andersen

Støttearmbåndet er et initiativ fra smykkehuset Nordahl Andersen, der har leveret smykker til de danske guldsmede siden 1984 og blandt andet står for brands som Joanli Nor, Nordahl Jewellery, SON of NOA, Siersbøl og H.C Andersen Home.

Billeder:

Billede 1:              Takkearmbåndet viser et håndtryk. Et udtryk for tak og en gestus, som vi ser frem til at kunne gøre brug af igen i fysisk form.

Billede 2, 7, 8:    Takke armbåndet fra Nordahl Andersen fås til både mænd og kvinder

Billede 3:              Michael Nordahl Andersen fik idéen til takkearmbåndet, da han hørte om de mange gode ting, danskerne ønskede at gøre for hinanden, da COVID19 pludselig var en del af vores hverdag. Her viser han armbåndene på det display, som allerede nu findes i mere end 100 lokale guldsmedebutikker.

Billede 4, 6:         Takkearmbåndet fås i tre farver og på tre sprog – dansk, engelsk og tysk.

Billede 5:              Takkearmbåndet på de tre sprog: Thank you – Danke – tak

washing hands: Salget af hvert armbånd støtter Caritas Danmark med 20 kr. Pengene er øremærket arbejde i udviklingslande bl.a. i form af bedre mulighed for hygiejne samt oplysning i forbindelse med Coronavirus

Kontakter


Michael Nordahl Andersen

Direktør / Indehaver
Nordahl Andersen ApS
micha********* Vis...
40202*** Vis...

Trine Kreiberg

Marketing Manager
Nordahl Andersen
trine******* Vis...
40450*** Vis...

Emner


Corona Velgørenhed Smykker Detail Nordahl andersen