Dansk Skoleidræt glæder sig over flere valgfag i udskolingen
Pressemeddelelse oktober 12, 2023 Bevægelse i skolen Bevægelse i undervisningen Bevægelse Idræt og bevægelseI regeringens udspil til en ny folkeskole lægges op til dobbelt så mange valgfagstimer i udskolingen. Det kan eksempelvis være Dansk Skoleidræts junioridrætsledere, som er fremhævet i udspillet.
Regeringen lægger op til, at folkeskolen sættes fri, og at eleverne skal have flere valgfag og valgfagstimer i udskolingen. Et af de valgfag, som regeringen selv fremhæver, er Dansk Skoleidræts junioridrætslederuddannelse - i udspillet kaldt juniortræneruddannelsen.
Her klædes eleverne på til at organisere og planlægge aktiviteter afstemt efter målgruppe med kendskab til børns motoriske udvikling. Det betyder, at de unge har mulighed for at være instruktører og trænere i en forening, når de er færdig med valgfaget.
- Junioridrætslederne er et glimrende eksempel på, hvordan Dansk Skoleidræt klæder elever på til at bruge idræt og bevægelse til glæde for andre. Gennem aktiviteter, der skaber trivsel og glæde hos mindre elever og på sigt ude i foreningslivet. Det giver de ældste elever oplevelsen af at tage ansvar og gå forrest, hvilket man virkelig kan mærke, at de vokser af. Samtidig bidrager det til at få flere frivillige trænere ude i foreningerne, hvilket der er et stort samfundsbehov for, siger Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt.
Junioridrætsledere er en succeshistorie
Junioridrætslederuddannelsen er et valgfag, som Dansk Skoleidræt er lykkes med at udbyde skoler flere steder i landet. Nogle steder er det i form af kommuner, som udbyder det til alle dens skoler. Det gælder blandt andet i Skive Kommune, hvor der har været kø til tilbuddet. Med regeringens udspil bliver det nu muligt at brede succesen ud til flere skoler og kommuner.
- Eleverne vokser med opgaven. De lærer at stå frem foran andre, og de oplever glæden ved at have et ansvar for aktiviteter i de yngre klasser. Det bliver de klædt på til gennem faglige kompetencer fra Junioridrætslederuddannelsen, som gør, at de kan stå med ansvaret. I Skive bliver over halvdelen af eleverne med valgfaget trænere i en lokal forening i løbet af samme skoleår, siger Michael Carstens, fritidsmentor i Skive Kommune.
Kontakter
Niels Henrik Sørensen
KommunikationskonsulentDansk Skoleidræt
✉ nhs@s************* Vis...
☎ 29732*** Vis...
Emner
Bevægelse i skolen Bevægelse i undervisningen Bevægelse Idræt og bevægelse