Dansk Røde Kors og Piovine indgår samarbejde.
Pressemeddelelse november 1, 2006 LivsstilFra den 1. november vil forbrugerne kunne købe en særlig Røde Kors-vin. Vinen er resultat af et samarbejde mellem Dansk Røde Kors og Piovine. For hver flaske solgt vin går 5 kroner til hjælpearbejdet.
Pengene fra vinsalget går til det lokale Røde Kors-arbejde som for eksempel besøgstjeneste, flygtningearbejde og samariter-tjeneste.
Claes Amundsen, kommunikationschef i Dansk Røde Kors:
"I Røde Kors er vi meget glade for dette initiativ. Røde Kors er nok især kendt for vores internationale hjælpearbejde. Men vi udfører også et stort socialt arbejde i Danmark blandt ensomme og andre, som har brug for hjælp. Selv om det er frivillige, der driver dette arbejde, koster det alligevel noget at organisere. Det arbejde er vores samarbejde med Piovine med til at støtte."
Piovine har siden juni arbejdet på højtryk for at få projektet op at stå. Flere lokale Røde Kors-afdelinger har kontaktet varehuse, supermarkeder, købmænd, specialforretninger, pengeinstitutter m.fl., og det er håbet, at mange virksomheder vil hjælpe med at sælge vinen til deres kunder. Håbet er også at virksomheder vil benytte vinen i repræsentative anliggender samt som gave til medarbejdere.
”Mange af vores lokalafdelinger har f.eks. ikke genbrugsbutikker o. lign., så specielt i disse afdelinger kniber det ofte med indtægter til det lokale arbejde. Jeg er glad for dette initiativ, som kan give vores lokale Røde Kors-afdelinger endnu bedre mulighed for at hjælpe,” siger Ebbe Kronvald, der har ansvaret for Røde Kors' indtægtsgivende nationale aktiviteter.
Etiketten på Røde Kors-vinen 2006 er blevet udsmykket af kunstneren Per Hillo. Om hvem man kan læse mere på www.perhillo.dk, og som udtaler:
”Det har været en stor glæde for mig at male det værk som pryder Røde Kors-vinen
I mit arbejde med min kunst tænker jeg meget over relationer mellem mennesker, og over hvordan vi behandler hinanden.. Der ligger også en masse tanker om omsorg og om at hjælpe hinanden..
Derfor er det skønt at billedliggøre dét som Røde Kors's arbejde handler om”
”Da vi kom lidt sent i gang med projektet, har vi i år haft lidt svært at komme igennem til de forskellige supermarkedskæder, men vi har fået positiv respons, så vi ser frem til næste år.” slutter Lars Pio.
Rienta Vine's landsdækkende forhandlernet vil i år blive det største netværk til afsætningen og man kan på hjemmesiden www.rientavine.dk finde frem den nærmeste lokalforhandler.
(Der kan læses mere på www.piovine.dk og www.drk.dk)
Yderligere oplysninger hos:
Piovine
58 52 23 00
40 45 18 95
Se også vedhæftede pdf.
Emner
Livsstil