PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-mode-i-dgi-byen-p%C3%A5-l%C3%B8rdag-3295

Dansk mode i DGI-Byen på lørdag

Pressemeddelelse oktober 18, 2006 Kultur

På lørdag den 21. oktober 2006 kl. 10-16 slår Trendsales.dk dørene op for et arran-gement i DGI-Byen i Cph, hvor der fra 80 stande vil blive solgt masser af mærkevaretøj, smykker og accessories fra bl.a. Drew Barrymores favorit Julie Sandlau og Hella Joof og Ellen Hillingsøes yndling Whiite. Entré 30 kr.

Julie Sandlau er med i DGI-Byen

ARENA CPH og Julie Sandlau - smykkedesigneren, som i september kunne ses i TV2´s Go morgen Danmark, hvor hun fortalte om det overvældende i, at hendes smykker pludselig blev båret af superstjerner som Gwyneth Paltrow og Drew Barrymore har deres egne stande i DGI-Byen, hvorfra de vil sælge deres populære smykker til de besøgende.

Trendsales.dk som pulsmåler for nye designere

Internetsiden Trendsales.dk har længe været pulsmåler for, hvor populært et upcoming mærke inden for dansk mode er. Blandt de over 150.000 brugere handles der med og gives tips om de nyeste designere, og mange upcoming designere i den danske modeverden har kunnet måle efterspørgslen ved at søge efter deres eget mærke på Trendsales.dk

Morgendagens stjerner præsenterer deres design for brugerne

Trendsales.dk giver med arrangementet i DGI-Byen upcoming, danske designere mulighed for at præsentere deres tøj for Trendsales brugere og andre besøgende. Således vil Gentlemen take Polaroids et af de mest hippe, nye mærker d´AHrling, Rosanna Julie og Whiite være til stede til arrangementet, hvor man kan købe deres populære styles og få en snak med designerne bag de mærker, der om få år kan være lige så etablerede som Baum und Pferdgarten, Malene Birger og Susanne Rützou.

Over 150.000 brugere kender Trendsales fra nettet

Trendsales.dk er en online tøjbazar på nettet, hvor sidens over 150.000 brugere - primært kvinder - køber og sælger nyt og second-hand mærkevaretøj, smykker, accessories og parfumer. Med arrangementet i DGI-Byen rykker netsalget ud i det pulserende liv, hvor man blandt etablerede og upcoming, danske designere også kan finde fantastiske luksus second-hand fund på de stande, der indehaves af sidens brugere, som sælger ud af mærker som Munthe plus Simonsen, Gucci, Chloé og Marc Jacobs.

Kontakter


Emner


Kultur