PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-mobil-succes-i-frankrig-6807

Dansk mobil succes i Frankrig

Pressemeddelelse marts 17, 2009 Multimedier

CAMPFIRE A/S vinder Le Mobile 2.0 Zapping Award med CATOOZ

CAMPFIRE wins Zapping 2009

Den nystartede danske virksomhed CAMPFIRE A/S har netop vundet Zapping 2009-prisen ved Le Mobile 2.0 i Paris for sin unikke mobilapplikation, der transformerer populære tegneserier til et nyt mobilformat.

Glenn Lau Rentius, CEO og grundlægger af CAMPFIRE A/S, havde følgende kommentar efter prisoverrækkelsen: "Vi er begejstrede over at vinde Zapping 2009 foran en mængde stærke konkurrenter, da denne pris tildeles af en professionel jury fra branchen. Det er en særlig ære at blive præmieret i Frankrig, da tegneserier er en vigtig del af fransk kultur og traditioner. Vi opfatter det som en klar blåstempling af CATOOZ."

Campfire tilbyder i øjeblikket CATOOZ-applikationen i de nordiske lande og det tyske sprogområde. Blandt virksomhedens mest prominente partnere er Marvel International, der ejer licensen til superhelteuniverser som Spider-Man, Iron Man, Hulk, X-Men og Fantastic Four.

"Vi har opbygget tætte partnerskaber med alle de store tegneserieudgivere indenfor vort nuværende distributionsområde. Denne pris vil i høj grad understøtte vores mål om både at lave aftaler om franske serier og at udbrede CATOOZ til Frankrig og andre fransktalende områder." udtaler CEO Glenn Lau Rentius.

Ved Le Mobile 2.0 blev et felt på 101 ansøgere fra 24 lande skåret ned til 28 virksomheder, der præsenterede deres forretningskoncept til en jury bestående af branchefolk samt investorer og repræsentanter for pressen. Dommerne baserede deres valg på: vedvarende succes på markedet, servicetype og innovationskvalitet, styring og ressourcer i virksomheden, tackling af markedsbarrierer og finansieringsbehov.

Campfire A/S blev grundlagt I 2007. Dets produkt hedder CATOOZ - en unik applikation til omskabelse og distribution af trykte tegneserier og spilbaseret underholdning på mobilenheder. CATOOZ indeholder både shop- og afspilningsmekanisme til mobile tegneserier med animerede talebobler, fleksibelt sprogvalg, interaktivitet, lyde i høj kvalitet og spændende billedeffekter. Blandt det nuværende indhold findes Marvels superhelte, interaktive quiz-serier og lignende. Af fremtidige udgivelser kan bl.a. nævnes indhold til interessefællesskaber som heste- og fodboldklubber samt flere velkendte tegneserienavne. CATOOZ er pr. dags dato tilgængelig i Skandinavien, Finland, Tyskland, Østrig og Schweiz. Derudover er der konkrete planer for udgivelse på markeder som Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien i løbet af 2009.

www.campfire.dk

www.catooz.com

For mobile trial: catooz.mobi

Glenn Lau Rentius, CEO, CAMPFIRE A/S, +45 35838900

Kontakter


Emner


Multimedier