PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-milj%C3%B8analyse-i-massiv-oprustning-22040

Dansk Miljøanalyse i massiv oprustning

Pressemeddelelse december 21, 2015 Byggeteknik

For at kunne imødekomme stigende efterspørgsel og vækst i markedet udvider virksomheden både medarbejderstab og fysiske rammer med henblik på at styrke indsatsen inden for bygningsanalyse

Carlsbergbyen og DMA sætter nye normer for miljøsanering
- I den nye virkelighed inddrages miljøanalytikere fra starten i et tæt samarbejde med bygherre og entreprenører med henblik på en total afdækning af miljørisici gennem hele processen”, siger Martin Nerum Olsen fra Dansk Miljøanalyse om de nye standarder for miljøsanering i Carlsberg Byen.

- Det seneste år er vi gået fra syv til ti fuldtidsansatte, og vi er ved at lægge sidste hånd på projektering af en udvidelse, der vil fordoble vores faciliteter på domicilet i Vedbæk. Dermed er vi klar til at skrive et nyt kapitel i firmaets historie – et kapitel, hvor vi varetager rollen som miljørådgivere igennem hele processen på både større og mindre sager.

Ordene falder fra Dansk Miljøanalyses ejer og direktør, Kristoffer Kampmann, som tre år efter at have købt den virksomhed, hans far startede i 1986, har gennemført første etape i en planlagt opgradering, der skal ruste firmaet til fortsat vækst som rådgivnings- og udviklingsaktør på markedet for miljøanalyser.

- Vi vil med forøget styrke være med til at sætte den miljømæssige dagsorden når det gælder håndtering af bygge-/anlægsaffald samt miljøskadelige stoffer.

- Ambitionen er over de kommende år gennem målrettet rekruttering af yderligere miljømedarbejdere at styrke vores kompetencer inden for byggeteknik, indeklima og arbejdsmiljø, samtidig med at vi optimerer vores akkrediterede laboratorium og flytter administrationen til nye lokaler, fastslår Kristoffer Kampmann og konkluderer:

- Dansk Miljøanalyse vil som hidtil have klassiske analyser af miljøskadelige stoffer i fokus, men vi vil samtidig med forøget styrke gå ind på markedet som rådgivere af både private kunder og større bygherrer i forbindelse med nedrivning eller renovering.

Grønne besparelser

- Ved at have en miljømæssig totalregistreret bygning eller bygningsportefølje og en plan for håndtering af affald og materialer kan man opnå massive besparelser både tids-, penge- og miljømæssigt før, under og efter processen. Vi er nu klædt på til at miljørådgive hele vejen rundt og igennem hele forløbet, siger direktøren, mens udviklings- og markedschef Martin Nerum Olsen supplerer.

- Fremtiden kræver en øget omlægning til cirkulær ressourceøkonomi og et grønt syn med 100 procent fokus på miljø - herunder ikke mindst arbejdsmiljø. Det handler ikke kun om den klode, vi selv skal bo på, og som vores børn skal arve, det er også en måde for erhvervslivet at opnå forretningsmæssige fordele med henblik på at skabe arbejdspladser og eksportsucceser.

Opgør med gamle dogmer

- Vi er det ’unge hold’ og kommer med den energi og iderigdom som det medfører. For at kunne spare bygherre for udgifter og spildtid i deres byggeprocesser og for at spare samfundsmæssige miljøomkostninger må vi bryde med traditionen om, at miljødelen opdeles på alle rådgivningsprocesser, konstaterer Kristoffer Kampmann og slutter:

- Miljødelen er blevet så kompleks, at man bliver nødt til at have en gennemgående specialistrådgiver på helt fra ide- og projekteringsfase til det endelige færdige resultat – ellers går der vigtig og dyrebar viden til spilde i overdragelserne.

- Ved at have en miljømæssig totalregistreret bygning eller bygningsportefølje og en plan for håndtering af affald og materialer kan man opnå massive besparelser både tids-, penge- og miljømæssigt før, under og efter processen.

Rammetekst:

Dansk Miljøanalyse beskæftiger ti medarbejdere, og har som led i målrettet rekruttering af markedets stærkeste kompetencer det seneste år blandt andet tilknyttet Svante Emtoft, som er ekspert i skimmelsvampe, og Stine Kirkeskov Jensen som miljørådgiver.

Derudover er Martin Nerum Olsen - med afsæt i solid faglig ballast fra både entreprenørbranchen, nedrivnings- og miljøsaneringssektoren hos G. Tscherning samt i rådgivnings- og forskningsbranchen hos Teknologisk Institut – ansat som firmaets første markeds- og udviklingschef.

I øvrigt er begge de tidligere ejere af firmaet ansat som konsulenter i Dansk Miljøanalyse, og det er med afsæt i en solid faglig ballast, firmaet nu vil afsøge nye forretningsmuligheder.

Ordrebogen tæller blandt andet miljøanalyser for Carlsberg Byen og boligselskabet Sortemosen i Herlev, der i øjeblikket renoveres i samarbejde med blandt andre Rambøll og Ole Jepsen.

Kontakter


Martin Nerum Olsen

Udviklings- og markedschef
Dansk Miljøanalyse A/S
mo@dm**** Vis...
+45 2******* Vis...

Emner


Byggeteknik


Carlsbergbyen og DMA sætter nye normer for miljøsanering
- I den nye virkelighed inddrages miljøanalytikere fra starten i et tæt samarbejde med bygherre og entreprenører med henblik på en total afdækning af miljørisici gennem hele processen”, siger Martin Nerum Olsen fra Dansk Miljøanalyse om de nye standarder for miljøsanering i Carlsberg Byen.
Hent | 0,11 MB | 768 x 1024 | .jpg

DMA klar til vækst
- Vi oplever et marked i vækst og ruster os med målrettet rekruttering og udvidelse af vores fysiske faciliteter, konstaterer direktør Kristoffer Kampmann fra Dansk Miljøanalyse, der på virksomhedens akkrediterede laboratorium i Vedbæk dagligt analyserer over 100 prøver fra både professionelle og private kunder. På billedet ses holdet bag Dansk Miljøanalyse med direktør Kristoffer Kampmann som nummer fire fra venstre, mens udviklings- og markedschef Martin Nerum Olsen er nummer tre fra højre.
Hent | 6,91 MB | 2795 x 4802 | .jpg

Zip og hent alle filer