PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-kylling-har-fuld-fart-under-vingerne-til-copenhagen-historic-grand-prix-i-f%C3%A6lledparken-7483

”Dansk Kylling” har fuld fart under vingerne til Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken

Pressemeddelelse juli 28, 2009 Sport

Fællesorganisationen ”Dansk Kylling” er aktiv under årets Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken, der afholdes fra den 1. august og den 2. august. Det er de bilglade fædre og deres børn hæsblæsende event, hvor ”Dansk Kylling” gerne vil have at de gode klimavenlige kyllinger bliver omdrejningspunktet. "Dansk Kylling - Frisk luft under vingerne" er det normale tema. Men i weekenden er temaet justeret til: "Dansk Kylling - FULD FART under vingerne".

Frisk luft

Det er et tæt samarbejde med arrangement komiteen bag Copenhagen Historic Grand Prix, hvor "Dansk Kylling" blandt andet sørger for den klimavenlige frokostservering til de mange frivillige hjælpere. "Dansk Kylling" vil gerne gå foran for at vise og ikke mindst bevise at mad tilberedt med respekt for miljøet ikke behøver være besværligt eller dyrt.

Kyllinger har det fineste CO2 regnskab, fordi den kun udleder 3,1 kg CO2 pr kilo fersk kylling. Dermed er kyllingen det mest klimavenlige protein, som produceres som fødevarer - og så smager den jo godt. Tallene er helt friske fra marts 2009 og udsendt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Begge dage inviterer "Dansk Kylling" og de lokale kyllingeproducenter ind til vores grills, hvor vi uddeler smagsprøver på den glade danske kylling.  "Dansk Kylling holder til ved søen, midt i Fælledparken. Både børn og deres fædre, kan gratis  teste deres evner på Danmarks nok største gasgrill. Her kan de få lov til at stege kylling, enten bryst eller hotwing. Bagefter skal de smage den gode danske kylling.

Arbejdstitlen "Dansk Kylling - Frisk luft under vingerne" betyder fokus på godt opdræt, sundt kød og en bæredygtig dansk produktion. "Dansk Kylling" arbejder for, at den danske slagtekyllingeproduktion bliver mere synlig for forbrugerne. Vi tror på, at det er en farbar vej at gå for at slå fast, at det er den danske kylling man skal købe - og ikke udenlandsk. "Dansk Kylling" skal bidrage med viden om kvaliteten i den danske kylling og sker i regi af Dansk Slagtefjerkræ.

Sidste år var "Dansk Kylling" vært for mere end 30.000 børn, der enten kom forbi og grillede og smagte god dansk kylling.  Det besøgstal vil vi gerne overgå i år, hvor børnene forhåbentlig også tager deres fædre med i Fælledparken. "Dansk Kylling" vil gerne have mulighed for at give børnene en god oplevelse ved grillen. Ikke "poleret" kommunikation, men menneskeligt, med masser af hjerte i. Sammen skal vi sætte "ansigt" på den danske kylling.

Egen hjemmeside

Læs den meget besøgte og billedrige rejsedagbog på www.danskkylling.dk. Her ligger også pressebilleder til fri brug under linket: http://www.kyllinggodt.dk/site/Dansk_kylling/Er_du_journalist/

3 vigtige budskaber for "Dansk Kylling":  

  • a) Dansk kylling lever sundt og giver kød af den højeste kvalitet.
  • b) Dansk kylling har det godt, så vi kan også ha' det godt.
  • c) Dansk kylling er det mest klimavenlige, menneskeskabte animalske protein.
Kontakt: Nicolai Lassen, Dansk Kylling, mobil: 22 37 89 83

Kontakter


Emner


Sport