PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-knoglesundhed-truet-21807
ad

Dansk knoglesundhed truet

Pressemeddelelse oktober 20, 2015 Udvikling i knoglesundhed

Knogleskørhed koster allerede i dag det danske samfund 11,6 milliarder kroner hvert eneste år. Hvis der ikke mobiliseres politisk vilje til at fokusere på forebyggelse og behandling, vil tallet stige drastisk i løbet af de kommende 25 år, hvor der gradvist bliver 50 % flere danskere over 65 i forhold til i dag.

Den 20. oktober er International Osteoporosedag og dermed startskuddet for et øget fokus på knogleskørhed i flere end 90 lande verden over.

Tallene viser, at der er noget at arbejde for. Ifølge WHO havde 27,5 millioner EU-borgere knogleskørhed i 2010. Det resulterede samme år i, at 3,5 millioner EU-borgere fik brud på grund af sygdommen, der langsomt dræner kroppen for knoglemasse, hvis den ikke behandles. Det øger risikoen for gentagne brud og i mange tilfælde invaliderende følger. 

Ifølge WHO vil antallet af EU-borgere med knogleskørhed stige fra de nuværende ca. 27,5 millioner til 33,9 millioner mennesker i 2025 som følge af udviklingen i befolkningssammensætningen

I Danmark har 550.000 mænd og kvinder med knogleskørhed ifølge WHO. Tallet er bekræftet af Sundhedsstyrelsen. I 2040, hvor der vil være en halv gang så mange danskere over 65 år i forhold til i dag (1,5 million mod 1 million i dag), vil tallet selvsagt være større. Og dermed også de samfundsmæssige omkostninger forbundet med behandling og følgevirkninger af brud, der kan udvikle sig til at være invaliderende, hvis der ikke sættes ind med opsporing og behandling.

Underprioriteret med store omkostninger

”Selvom knogleskørhed er en af de 8 folkesygdomme, lever mange med den uden at vide det. Kun ca. 25 % er diagnosticeret og i en knogletabsforebyggende behandling. Det betyder, at der alene i Danmark hvert år behandles mindst 35.000 knoglebrud som direkte konsekvens af knogleskørhed”, siger landsformand Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod Knogleskørhed.

Den manglende opsporing og behandling betyder, at knogleskørhed i dag koster de danske skatteydere 11,6 milliarder kroner. Heraf betaler kommunerne 57 % af regningen. Hvis flere blev diagnosticeret, så de kunne få hjælp til at føre en knoglevenlig livsstil og sat i knogletabsforebyggende behandling, ville samfundet spare milliarder til behandling af brud og følgevirkninger af brud, da medicinsk behandling af knogleskørhed nedsætter risikoen for at brække knoglerne med 50 %.

Tallene er beregnet for Osteoporoseforeningen af professor og overlæge Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og cand. scient Ph.D. Louise Hansen fra Danish Centre for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet.

Kalkindtag for nedadgående

Befolkningsudviklingen er ikke den eneste udfordring for danskernes knogler. Ændrede kostvaner spiller også ind. Kalk (calcium) og vitamin D er nemlig vigtige byggesten for knoglerne. Vitamin D fås primært gennem fed fisk og solens lys, kalk får vi primært gennem mælkeprodukter.

Igennem de senere år er forbrugsmønstret imidlertid ændret, og danskerne drikker i dag mindre mælk end tidligere. Alene i perioden april 2014 – april 2015 faldt forbruget af drikkemælk med 2 % i Danmark. 

”Hvis en stigende andel af befolkningen får for lidt kalk, vil det få konsekvenser for knoglesundheden i mange år frem. Vi ved, at grundlaget for et menneskes knoglepotentiale lægges allerede i fostertilstanden. Hvis moderen får tilstrækkeligt med kalk og vitamin D under graviditeten, vil hendes barn have forudsætning for en større knoglemasse også som ældre. Kosten er afgørende for ens knoglesundhed lige fra det øjeblik, vi er undfanget. Derfor bør politikerne tænke over, hvordan de vil sikre, at befolkningen får tilstrækkeligt med kalk og Vitamin D, så vi ikke på længere sigt får en endnu større andel danskere med knogleskørhed”, fastslår Ulla Knappe 

Behov for politisk fokus

Der er pres på det danske sundhedssystem, og intet tyder på, at presset vil lette i mange år fremover. Hvis flere, der lever med udiagnosticeret knogleskørhed uden at vide det, blev diagnosticeret, ville det imidlertid på længere sigt kunne spare samfundet milliarder af kroner, som kunne kanaliseres over på andre områder, mener Ulla Knappe:

”Vi ved, at hvert andet brud, som skyldes knogleskørhed, kan undgås, hvis man er i behandling. I dag koster sygdommen og behandling og følgevirkninger af de brud, der følger med, 11,6 milliarder, så det er åbenlyst, at der er mange pege at spare.”

Den øgede opsporing kunne blandt andet ske gennem systematisk tilbud om knogleskanning af patienter over en vis alder, der behandles for lavenergibrud på hospitalerne og gennem en proaktiv indsats i forhold til afdækning af patienter med risikofaktorer for knogleskørhed i kommunerne og hos den praktiserende læge.

Osteoporoseforeningen mødes den 3. november med Folketingets Sundhedsudvalg, hvor en række konkrete forslag til forebyggende og opsporende tiltag vil blive forelagt og diskuteret.

FAKTA OM KNOGLESKØRHED

 

Ifølge WHO har 550.000 danskere knogleskørhed (osteoporose). Sygdommen har været klassificeret som folkesygdom siden 2002. Kun ca. 130.000 er diagnosticeret og i forebyggende behandling.

Har man knogleskørhed, har man nedsat knoglemasse, og ens knogler brækker derfor lettere end andres. Ubehandlet knogleskørhed øger markant risikoen for brud på fx rygrad, underarm, håndled, lårben og hofte.

Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. Mand, der i dag er fyldt 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed. Mange får flere brud, der – afhængigt af type og antal – kan få fatale følger for den enkeltes livskvalitet og muligheder for at klare sig uden hjælp.

Hvert år behandles mindst 35.000 brud pga. knogleskørhed i Danmark.

Hvert andet brud, der rammer et mennesker over 50 år, skyldes knogleskørhed.

Halvdelen af samtlige brud pga. knogleskørhed ville kunne undgås med den rette forebyggende indsats. Man kan selv gøre meget for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. Vitamin D, kalk, kost, medicin mod knogleskørhed og ikke mindst motion er de væsentligste elementer for opbygningen af sunde og stærke knogler.

Nogle mennesker har større risiko for at få knogleskørhed end andre. Halvdelen af alle, der har sygdommen har arvet den fra deres forældre eller bedsteforældre, men også faktorer som rygning, 

Kontakter


Ulla Knappe

Landsformand
Osteoporoseforeningen, Landsforeningen mod knogleskørhed
ullak********************** Vis...
8613******************** Vis...

Bente Lomholt Landahl

Professor, overlæge, PhD, dr.med,
Medicinsk Endokrinologisk afd. THG samt Osteoporoseklinikken Aarhus Universitetshospital
bente********************** Vis...
7846**** Vis...

Emner


Udvikling i knoglesundhed


ad