PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-iv%C3%A6rks%C3%A6tter-finansieres-af-internettet-13388

DANSK IVÆRKSÆTTER FINANSIERES AF INTERNETTET

Pressemeddelelse april 11, 2012 Erhverv

Mange iværksættere oplever at stå med en god ide, men at iværksætteriet går i stå, fordi banker og investorer vurderer, at ideen er for let at kopiere, og derfor ikke er at værd at investere i. Men det er crowd funding-fænomenet, med Kickstarter som spydspids, godt i gang med at lave om på.

99 millioner dollars. Så mange penge indsamlede Kickstarter.com til kreative projekter verden over i 2011. Og modsat normal finansiering, hvor en bankmand eller investor alene kan vende  tommelfingeren nedad på et projekt, er det i crowdfunding – eller ’masse-finansiering’ – den brede befolkning, der bestemmer hvilke projekter, der bliver ført ud i livet. Hvis almindelige mennesker kan drage nytte af en ide, er der altså god chance for, at de investerer nogle få dollars i et projekt. Dermed er det de mange små bidrag, der giver et projekt luft under vingerne. 

En anden afgørende forskel på crowdfundingen hos Kickstarter.com og traditionelle investorer er, at kickstarter-investorerne hverken kræver pengene tilbage eller andel af virksomheden. I stedet vælger projektets ejer selv, hvordan de ønsker at betale investoren tilbage, og typisk sker det på kreativ vis. Det kan være alt fra en gratis udgave af produktet når det er udviklet, et backstage armbånd, eller et livslangt medlemskab af projektet – selvfølgelig afhængig af hvor meget man ønsker at investere. 

Camilla Rygaard-Hjalsted, direktør i Innovation Center Denmark i Silicon Valley, siger:

”Danske iværksættere bør være meget opmærksomme på de nye crowd funding hjemmesider. Det er en oplagt mulighed ikke bare for finansiering, men også for markedsføring, fordi hele konceptet crowd funding bygger paa sociale medier og word of mouth”


En kvart million til en dansker
At løbe panden mod muren hos bankerne er noget den danske iværksætter Casper Grønbjerg kender til. Caspers nyeste projekt er at udvikle en ny musik app, GetAGig, men til trods for at han allerede med stor succes kører et webkoncept i 10 lande i Europa, og har gjort det siden 2005, har han gentagne gange fået nej til at låne penge til sin virksomhed – netop fordi bankerne mener at hans projekter er for lette at kopiere.

I stedet for at gå til pressen og puste yderligere til finanskrise-bålet, søgte Casper alternative finansieringsmuligheder på nettet, og det var her han stødte på crowd funding.

”Crowd funding er en ny finansieringsmetode for folk med gode ideer. Det er en slags mikro finansiering fra mange små investorer der vælger med hjertet, i stedet for en enkelt stor investor der kun tænker på cool cash,” forklarer Casper, der netop har fået godkendt sit GetAGig-projekt hos Kickstarter.com. Godkendelsen betyder at Kickstarter vurderer at projektet er legitimt og passer ind i Kickstarters projekt-portefølje. 


Når GetAGig om få dage slippes fri til finansiering, må Casper krydse fingre for at brugerne af siden kan lide ideen. Han vil nemlig samle en kvart million kroner ind på bare 30 dage, og da Kickstarter.com opererer efter alt-eller-intet princippet, er han nødt til at samle det fulde beløb ind for at komme ud af starthullerne. Derfor er det ekstra vigtigt at markedsføre projektet helt rigtigt via de sociale medier. 

”De investorer jeg skal have kontakt til, er for eksempel amatør-bands og DJ’s spredt ud over hele verden – så derfor har jeg identificeret 1600 musik forummer og bloggere, som jeg kontakter når projektet går live. Det bliver hårdt, men det er fedt endelig selv at have ansvar for finansieringen”

Fakta om kickstarter.com (sidst opdateret d. 9. januar 2012):

  • Succesfulde projekter i 2011: 11.836
  • Success Rate: 46%
  • Samlet beløb investeret i 2011: USD 99 mio
  • Vækst fra 2010 til 2011: 359%
  • Projekt med mest indsamlet: USD 3,3 mio (heraf USD 1 mio 

Kontakter


Emner


Erhverv