PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-fodbold-spil-runder-100-000-managers-5014

Dansk fodbold spil runder 100.000 managers

Pressemeddelelse marts 5, 2008 IT

Danske entreprenører med vind i sejlene

Det dansk skabte fodbold manager spil Trophy Manager rundede en milepæl, da manager nummer 100.000 i dag oprettede sin profil. Trophy Manager er en relativ ny spiller på markedet og har taget konkurrencen op mod de store, svenske online manager spil Hattrick og Managerzone, som tilsammen har over halvanden millioner registrerede managers.


Over 500 nye managers om dagen!

Spillet, der startede som et fritidsprojekt for et par år siden på Roskilde Universitets Center, har haft vind i sejlene fra dag ét.  Lige siden spillet blev lanceret internationalt i August 2006 med blot 10.000 danske managers, er brugertilstrømningen eksploderet, så der nu kommer over 500 nye spillere til hver eneste dag.


En ny generation af managerspil

Markedsføringschef Daniel Luun udtaler: "Hemmeligheden bag den store succes har uden tvivl været vores satsning på, at gøre spillet til en æstetisk oplevelse med design i højeste kvalitet, samt vores værdier, der bygger på et princip om et mere fodboldnært gameplay end konkurrenterne. Blandt andet har vi haft stort fokus på at spillerne udvikler sig individuelt, skabe en højdramatisk kampoplevelse samt at forudsætningen for at spille er fodboldviden. Inspirationen har vi hentet hos de traditionelle PC managerspil, mere end fra de andre online spil der allerede eksisterer. Spillet blev da også i sin tid skabt i frustration over hvad markedet på daværende tidspunkt kunne tilbyde. Vi ser helt klart Trophy Manager som den næste generation af online managerspil og det ultimative mål er at skabe en virtuel fodboldverden der modsvarer den virkelige verden."


Et kæmpe community

En af årsagerne til den store vækst er at Trophy Manager har et meget aktivt og levende community. Vi lægger stor vægt på at brugerne skal have ansvar og indflydelse. Det har medført at vores brugere engagerer sig i alt fra oversættelsesarbejde til diskussioner om for eksempel taktik eller nye idéer til spillet. Selve spillet er skabt i et tæt samarbejde med brugerne, der har stor og reel indflydelse i Trophy Manager. Den indflydelse har stor effekt på brugernes lyst til at udbrede kendskabet til spillet og udvikle dets funktioner, ligesom det også har betydet, at mere end 300 frivillige brugere dagligt hjælper med at oversætte spillet til forskellige sprog, programmere nye features og give en hjælpende hånd, når der er behov for det.


Næste skridt

Fremtiden ser spændende ud. Vi håber på at kunne konsolidere os som et af de førende sportsspil på nettet indenfor et par år. Derudover er der planer om kode-genbrug til at skabe lignende spil indenfor andre sportsgrene som for eksempel ishockey, amerikansk fodbold og basketball.

Kontakter


Emner


IT