Dansk Facebook partner modtager venture millioner til global udrulning
Pressemeddelelse juni 28, 2012 PRDen danske opstartsvirksomhed Falcon Social, som i april måned modtog hæder fra IT-giganten Facebook, har netop sikret sig millioner til global udrulning.
Selskabet som kun er et år gammelt har allerede sikret sig en række udmærkelser fra selveste Facebook for dets forståelse og viden om avanceret brug og integration med den sociale medie gigant. En udmærkelse på et niveau som globalt set kun er 10 andre Facebook partnere forundt, da det nye partnerprogram blev annonceret på Facebooks globale Partner Summit i Silicon Valley i april måned.
På trods af sin unge alder har Falcon Social allerede tiltrukket globale kunder som Pandora, Georg Jensen, og Colgate. Falcon Social har udviklet en IT-platform som hjælper kunderne med at håndtere deres tilstedeværelse på sociale medier som Facebook, Twitter, Youtube m.m.
Med henblik på en internationalisering af selskabet, har Falcon Social netop tiltrukket venture millioner fra venture selskabet NorthCap Partners..
”NorthCap Partners har mange års erfaring med at skalere Internetrelaterede forretningerinternationalt. Vi har set stor investorinteresse, men valgte at få NorthCap Partners ind som investor, da det er de operationelle kompetencer til såvel opbygning af et skalerbart forretningssystem såvel som en hurtig internationalisering, der er brug for. At vi er placeret kunfå minutter fra hinanden giver også en meget dynamisk sparring i dagligdagen”, siger Ulrik BoLarsen, adm. dir. for Falcon Social.
”Markedet for virksomhedskommunikation via sociale medier, er stadig kun i sin spæde vorden iEuropa, og vi er overbeviste om, at vi kommer til at se samme mønster som i USA, hvor de største virksomheder i første omgang benytter sig af mulighederne, og det over det sidste år hurtigt har bevæget sig ned til de mellemstore virksomheder. Vi forventer, at vi med vores platform rammer et marked, som i kraft af virksomhedernes stigende brug af sociale medier, samt stigningeni antallet af sociale mediekanaler vil vokse ganske dramatisk over de næste år”,siger Ulrik Bo Larsen, co-founder og adm. direktør, Falcon Social.
Kontakter
Ulrik Bo Larsen
Falcon Social✉ ulrik***************** Vis...
☎ 29367*** Vis...
http://www.falconsocial.com
Emner
PR