PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-ejet-hotel-igen-det-bedste-i-malm%C3%B8-901

Dansk-ejet hotel igen det bedste i Malmø

Pressemeddelelse november 29, 2004 Erhverv

Svenskerne har for andet år i træk kåret


The Mayfair Hotel Malmö som det bedste.


Sidste år kårede svenskerne det dansk-ejede Mayfair Hotel Malmö som det bedste hotel i byen. Nu har de igen afholdt en afstemning, hvor resultatet er præcis det samme. The Mayfair Hotel Malmö fik også i år prisen for Bäst i Stan (Bedst i byen).

Afstemningen blev gennemført af Sveriges TV 4 Syd og er fornemt præsenteret på TV 4´s hjemmeside Allt om Malmö, hvor gæster i deres kommentarer enstemmigt tildelte hotellet de maksimale fem stjerner.

Hotellet har været på danske hænder i de seneste fire år, og sejren er for hoteldirektør Ull Storm en personlig bekræftelse på, at de tiltag, som han i denne periode har været med til at gennemføre, har været de helt rigtige.

- Når man er så privilegeret at have en bygning, hvis historie går helt tilbage til 12-tallet, kræver det en nænsom balance mellem det at drive et moderne hotel og samtidig bibeholde den gamle fornemme atmosfære, der jo er hotellets vartegn. Og at vi nu to gange i træk har vundet prisen som det bedste hotel i Malmø, er for mig et bevis på, at vores filosofi fra starten af har været rigtig, siger Ull Storm.

Danskerne også vilde med hotellet
Men det er ikke kun svenskerne, der er vilde med det danske hotel. Rigtig mange danskere valfarter til hotellet. Det er både private gæster, som måske tager et weekendophold, men i høj grad også firmaer, der afholder konferencer i de pragtfulde sale med krystallysekroner, spiser i kælderen med de gamle hvælvinger og måske ender i hotellets diskotek, som hører til et af Sverige flotteste.

Gæsterne i de 70 værelser, hvoraf de fleste er inviduelt opbygget i henholdsvis klassisk engelsk, fransk empire eller lysere gustaviansk stil, får en genoplevelse af fortiden, fordi hvert eneste rum emmer af historie lige fra den tidlige middelalders riddere. Siden har huset i mange år været guvernørbolig og har lagt bord og seng til adskillige europæiske konger og stormænd på visit. Men det er samtidig topmoderne med eksempelvis tilslutning fra værelserne til internettet.

Attraktiv er også beliggenheden med en halv times bilkørsel fra København til parkeringshuset over for hotellet, 35 minutter med tog til Centralstationen eller anløbsbroen for bådene til Danmark begge med kun et par minutters gang til hotellet. Lige rundt om hjørnet ligger Stortorget med det smukke rådhus, og herfra strækker sig også Malmös gågade med sine mange forretninger og restauranter.

Yderligere oplysninger fås hos The Mayfair Hotel Malmö på tlf. 0046 40 10 16 20 eller på
www.themayfairhotel.se


Kontakter


Emner


Erhverv