PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansikring-a-s-sikrer-nordsj%C3%A6lland-endnu-bedre-4043

Dansikring A/S sikrer Nordsjælland endnu bedre

Pressemeddelelse juni 1, 2007 Erhverv

Nordsjælland-området kan se frem til færre indbrud og bedre sikkerhed efter åbning af ny lokal afdeling

Birkeroed 1
Dansikring A/S åbnede en ny lokal afdeling på Bregnerødvej i Birkerød 30. maj, og det giver lyse udsigter for erhvervsvirksomhederne i området, hvor Dansikring A/S dækker hele Nordsjælland.
Lignende lokalafdelinger i Allerød, Helsinge og Ishøj har nemlig øget vagt- og sikkerhedsberedskabet og været medvirkende til, at der nu er 40 procent færre indbrud i disse byers erhvervsområder.

- Vores mål er at være stærke lokalt. Vi udvikler vores lokale beredskab for at kunne yde en hurtig reaktionstid på vores alarmer. Den nye afdelings placering midt i Birkerøds industriområde giver automatisk en synlighed og en præventiv virkning, der sikrer, at Dansikring A/S fortsat vil være den foretrukne vagt- og sikkerhedsleverandør, siger Axel Falck, regionschef for Dansikring A/S.

Birkerød afdelingen sikrer bestående og nye kunder et styrket vagtberedskab med højere kvalitet og øget service, fordi vægtere og sikkerhedspersonale får kortere afstand til de nordsjællandske kunders alarmer og vagtture.

- Valget er faldet på Birkerød, da vi ser dette som et centralt knudepunkt for os i Nordsjælland. Birkerøds store industriområde har desuden mange virksomheder, der foretrækker en lokal vagt- og sikkerhedsleverandør, som kan tilbyde en tilpasset sikkerhedsløsning, slutter Axel Falck.

Billedtekst:
Ved indvielsen af Dansikrings lokalafdeling i Birkerød deltog blandt andet (fra venstre) driftleder Thomas Rieck, storkundekonsulent Henrik Schnipper, supervisor Jesper Kragh Hansen og vægter Michael Andersen.


Fakta om Dansikring A/S:
Dansikring A/S er Danmarks førende vagt- og sikkerhedsleverandør, og en del af verdens førende sikkerhedskoncern, Svenske Securitas AB. Med flere end 190.000 medarbejdere i 23 lande i Europa, samt Nord- og Sydamerika. I Danmark kan vi som den eneste landsdækkende specialiserede vagt- og sikkerhedsleverandør igennem mere end 750 engagerede og fokuserede medarbejdere, tilbyde  såvel totale vagt- og sikkerhedsløsninger, samt højt kvalificeret sikkerhedsrådgivning og risikoanalyser, sikkerhedsuddannelser og kombinerede integrerede løsninger med fokus på mennesker.

Kontakter


Emner


Erhverv