PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansand-investerer-68-millioner-108

Dansand investerer 68 millioner

Pressemeddelelse april 30, 2003 Erhverv

Ny højteknologisk fabrik i Addit producerer specialsand til industri, byggeri og den hastigt voksende fritidssektor

Århus8615

Voksende salg og tro på fremtiden er baggrunden for, at Danmarks største producent af specialsand har investeret 68 mio. kr. i byggeri af  ny højteknologisk fabrik og i modernisering af hele sit produktionsapparat.

- Vi har oplevet en støt stigende vækst inden for alle markedsområder, og vi har med investeringerne fået et produktionsapparat, der sætter os i stand til at producere alle typer kvartssand hurtigt,  effektivt og i allerbedste kvalitet, siger administrerende direktør i Dansand A⁄S, Poul K. Beck.

Stor kapacitet

Den nye fabrik har så stor kapacitet, at produktionen, der i år forventes at nå op i nærheden af 250.000 tons, kan forøges væsentligt. I fremstillingsprocessen bliver kvartssandet sigtet i  kornstørrelser fra 0,002 til 10 millimeter. Det sker i en computerstyret proces, hvor alt foregår automatisk. Det gælder også emballering og læsning. Robotter sørger for emballering af sand i sække fra 10 kilo og i big bags på op til 1500 kg. Automatisk åbning og lukning af siloer betyder, at tankvogne kan hente sand i Addit døgnet rundt.

Chaufføren  klarer det hele

Når kunden har afgivet en bestilling, får chaufføren et password, der giver adgang til anlægget og for siloen, hvor tankvognen læsses med det antal tons af den type sand, der er bestilt. Systemet udprinter en følgeseddel til chaufføren. Under læsningen bliver der automatisk udtaget prøver. De bliver tjekket på laboratorium i henhold til DS ISO 9000, og resultatet foreligger, inden ordren leveres. Det giver kunden sikkerhed for, at kvaliteten er i orden.

Rivende udvikling

Dansand fremstiller en lang række forskellige standardsorteringer og specialprodukter til anvendelse i industrien, inden for byggeriet og i fritidssektoren. Dansand startede i 1971 med at levere kvartssand til fremstilling af kerner og forme til jernstøberierne. Det var begyndelsen på en rivende udvikling, der i dag indeholder produktion af kvartssand til utallige industriformål, blandt andet både våd- og tørsandblæsning.
Dansand leverer også sand med såkaldt kundedesignede kornkurver til en række af sine industrikunder. Der er tale om sand til helt specielle formål, f. eks. til anvendelse i opbygning af industrigulve, der skal kunne tåle tunge belastninger.

Rent sand - rent vand

- Filtersand er et andet produktområde i vækst. Renvasket filtersand i forskellige kornstørrelser bidrager til  vandrensning overalt herhjemme og mange steder i udlandet. Vores sorteringer i filtersand produceres i henhold til et kvalitetsstyringssystem, der er ISO 9003-certificeret af Dansk Standard, siger Poul K. Beck.

Topdressing og sand til børnene

Fritidssektoren er et stort vækstområde. Dansand har således bygget et helt nyt anlæg til fremstilling af topdressing og vækstlag. Her blandes og sigtes forskellige sandtyper med grenkoompost og spagnum i nøjagtige blandingsforhold, der er tilpasset jordforholdene på de arealer, som skal plejes.

Sand til børnene er et andet produktudviklingsområde. Dansand har således produktudviklet faldsand til legepladser i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut og Børne og Ungdomspædagogernes Landsorganisation. Produktet er optaget som europæisk standard og er en gevinst for sikkerheden på legepladserne. Efter samme koncept har Dansand været med til at udvikle en speciel blød sand til sandkasser.

Dansand indvier sin nye fabrik i Addit med et Åbent Hus-arrangement fredag 9. maj.

((Billedtekster))

Dansand A⁄S har investeret 68. mio. kr. i produktionsanlæggene i Addit. Læsningen af tankvogne foregår fuldautomatisk døgnet rundt.
 
Administrerende direktør Poul K. Beck: - Vi producerer og sælger 250.000 tons specialsand i år.

Kontakter


Emner


Erhverv


Århus8615
Hent | 0,58 MB | 801 x 1200 | .jpg

Århus8640
Dansand A⁄S har investeret 68. mio. kr. i produktionsanlæggene i Addit. Læsningen af tankvogne foregår fuldautomatisk døgnet rundt.  
Hent | 0,45 MB | 801 x 1200 | .jpg

DANSAND Logo
Hent | 2,85 MB | 1181 x 2480 | .jpg

Zip og hent alle filer