PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarkspremiere-43

DANMARKSPREMIERE

Pressemeddelelse december 11, 2002 Helse

VinBlanc.dk har netop indgået den første danske aftale om at importere vin fra en særligt udvalgt vingård i Moldova. Gården hedder "LES TERRES NOIRES", og den første vin fra gården er nu salgsklar hos VinBlanc.dk - en dejlig Cabernet Sauvignon fra 1999.

Cabernet Sauvignon druen er synonym med rødvin af høj kvalitet fra mange steder i verden, og ikke mindst Moldova giver med sit milde fastlandsklima Cabernet Sauvignon de helt rette betingelser for at udvikle sig optimalt.

Moldova fik sin uafhængighed i 1991 - før denne tid var landet først en del af Rumænien og siden Sovjetunionen. Moldova omfatter ca. 35.000 kvm land og har godt 4 millioner indbyggere. Hovedstaden hedder Chisinau og har knap 700.000 indbyggere. Landet har et yderst veludviklet apparat til vinproduktion, men samhandelen mellem de europæiske lande, herunder Danmark, og Moldova har indtil videre være minimal, og kendskabet til de moldoviske vine er derfor meget begrænset på vores breddegrader. Dette til trods for, at der er tale om vin af virkelig høj standard. Op til i dag har den virkelig store importør af Moldova?s vine været Rusland, men tiden er nu moden til, at Moldova ønsker at sprede sin vin-eksport til resten af Europa. VinBlanc.dk indgik således i december 2002 den første ″historiske″ aftale med vingården ″Les Terres Noires″ om at importere deres vin.

″Les Terres Noires″ blev grundlagt i 1999 af George Arpentin - en anset doktor og forsker i ønologi*, Nicloas Dirand - en Alsacisk vinbonde, hvis familie har ejet en vingård i 300 år, samt Ionela Tchuhry - en ung entreprenør med baggrund i økonomi og marketing. Gården drives således af tre personer med hver deres virkelig stærke sider indenfor jordbundsforhold, vinproduktion og marketing - bedre forudsætninger for at producere vin findes nok ikke. Dog kræver det naturligvis, at man har de rette jorde at dyrke sine vinstokke på, og netop sådanne jorde findes i Moldova.

″Les Terres Noires″ betyder ″De sorte jorde″ og er således en beskrivelse af farven på den jord, gårdens vinstokke dyrkes på. Gårdens marker er placeret i områderne omkring floderne Prut, Yalpug, Botna, Sarata og Kogilnik, som alle ligger i den sydlige del af Moldova mod Sortehavet. Floderne giver anledning til et fugtniveau, der gør det meget favorabelt at dyrke vin. På gården produceres vin på både kendte druer - Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon, samt på lokale druesorter - Feteasca Alba og Serexia.
* læren om de forskellige vine og deres behandling

De lave fremstillingsomkostninger på vinene medfører desuden nogle yderst favorable priser. VinBlanc.dk?s Cabernet Sauvignon 1999 koster således 50,- kr. pr. fl. - dog er der i december måned en særlig introduktionspris på 45,- kr. pr. flaske!

Til foråret 2003 bliver VinBlanc.dk's sortiment fra "Les Terres Noires" udvidet med 3 nye hvidvine samt yderligere 3 rødvine. For mere information om VinBlanc.dk og det aktuelle vin sortimentet, se www.VinBlanc.dk
Med venlig hilsen
VinBlanc.dk

Kontakter


Emner


Helse